... vi sad derude og snakkede om filmen 'Revolutionary Road' og deres følelse af at sidde fast i forstaden, og den forgangne ungdom, og livet der går, og friheden, der er slut, og alt det der andet forpulede pis, man kan høre formuleret som en afgrund, ungdommen gør alt for at undgå at falde i (og samtidig løber direkte imod) eller en helvedes-tilstand folk midt i 30'erne allerede befinder sig i og ikke kan komme ud af.

Jeg sagde, at hvis man opfattede os som et biologisk eksperiment, og vi alle var laboratoriemus, så ville jeg være den der kontrolmus, man IKKE har givet pillen, og man har dermed sjovt nok kunnet konstatere, at weltschmerz indfinder sig hos alle mere eller mindre røvsyge middelklassemus, hvad enten de bor i en forstad med unger eller ej.

Kontrolmusen sidder nu og spiser saltede mandler og er alligevel glad for sin rolle :)