Pyha...jeg har næsten svært ved at trække vejret. Kæmper for at komme over min influenza, som nok kom på det absolut mest upopulære tidspunkt; lige før jul, hvor der er allermest travlt med julefrokoster og hvor jeg oveni skal svigte hele køkkenet fra tirsdag og året ud pga operation. Men det er ikke kun det...jeg kan næsten ikke opretholde en julestemning, når min far er så nedtrykt, negativ, alkoholiseret og uberegnelig, at han er i gang med at ødelægge min stakkels mors liv. Ja, han er jo også i gang med at ødelægge sit stakkels liv, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har så ondt af dem begge. Men han vil ikke høre på hvad man siger...jo, høre, men ikke agere på det.-Og han har jo IKKE en depression! Hvad fanden er det for et fjols af en læge, der pludselig skulle spille smart og få ham på den idé, at han ikke har en depression? Nej, for det er sgu da helt normalt og rende rundt og ikke kunne glæde sig til noget som helst, ikke have lyst til noget som helst, og kun kunne glæde sig lidt når man får hældt øl indenbors, for så bagefter at ryge helt helt helt ned i kulkælderen, og så i øvrigt helst ville være fri for de perioder hvor han følte lidt glæde, når han ikke kan glæde sig over dem senere...det er fuldstændigt normalt, og tyder slet ikke på at man er depressiv. SKRIIIIG!!! Jeg bliver så frustreret. Men det er ikke kun det. Min svigermor er syg og har været det i over 2 år. Min svigerinde har ofret de sidste år af sit liv på at passe hende,, selvom hun helt og holdent ødelægge sit eget liv ved det, og har det elendigt pga det. Nu kan hun ikke mere og græder og græder og kan ikke passe sit job, og min stakkels kæreste er ved at knække over selv, for hvad skal HAN gøre?? Hvorfor kan man ikke få hjælp i dette VELFÆRDSSAMFUND...hvorfor skal hele sygdomsforløbet hænge på familien, som så også bliver syg?
Jeg kan blive så harm over, at plejehjemmene for år tilbage pludselig ikke længere var for mennesker som havde brug for pleje, men nu kun er for dem, der står med det ene ben i graven. Så skulle man i stedet have hjemmepleje...hmm...og hvor meget hjælp er der i det, når de ingen tid har og ingenting må lave. Og hvem er det så der får uddannelsen? Det er alle de personer, der ikke kan finde ud af noget andet...ikke fordi de har et dybtfølt ønske om at gøre en forskel for mennesker der har brug for hjælp, nej, men fordi de ikke kan finde på noget andet... Sådan er det selvfølgelig ikke for alle, men det er det for mange, rigtig mange...og det kan man ikke kalde velfærd...
Nåh, men alt i alt, så kan jeg mærke at alle omkring mig har det elendigt og er ulykkelige, og så er det virkelig svært at finde julestemningen frem og holde fast i den.
...og jeg havde ellers sådan glædet mig...