Hey dagbog, - et par dage, lys og glæde..mørket har været der i et stykke tid, det er forbi det hele..kampen tabt, slaget tabt..året blev som forudsagt, handsken er kastet..tilbage er kun det sidste..er der nogen sinde nogen der vil tage kampen op? nogle der vil stille sig på de svages side når de trynes af dem, som ved guds nåde forhåbentlig ikke ved bedre. Jeg havde et par dage, A last stand, to make smiles.

Vidste du hvad jeg ved dagbog, ville du forstå mig bedre. Dem som ved hvad jeg ved, kan gøre det efter mig. ord falder som slag. and so they will forever when good do nothing.

Der er intet forude...få der kalder mig for "ven" ingen der ændre betydningen af det for mig. You call me friend when you call me, like i ment something to you..maybe you praise the feeling i gave you, the smile, the hope....but i feel so forgotten in the silence between the years.

jeg går ikke tilbage.