Det har været en lang uge. Stille og rolig, men alligevel er der sket en masse. Og lige nu har jeg det sådan lidt mærkeligt, er både rigtig glad og rigtig ked på samme tid.

Nu er det endelig slut med Kenny. Havde ellers ikke regnet med at snakke med ham før engang i næste uge, men pludselig loggede han på i torsdags ved 19-tiden. Han havde været ved læge med noget udslæt på benet, så han havde fået lov til at holde resten af dagen fri, derfor kunne kan komme på så tidligt.

Vi snakkede lige lidt frem og tilbage, det var dejligt endelig at snakke med ham igen. Så spurgte han til hvordan det gik, og jeg kunne godt regne ud hvad han hentydede til. Det var vores snak lige inden jeg tog på ferie. Han ville vide, om jeg var kommet nærmere en afklaring dog uden at presse mig. Sad lige lidt for at tage mod til mig, tog en dyb indånding og sagde så at jeg ikke kunne flytte derover. At jeg er alt for knyttet til alting her i Danmark til at kunne rive mig selv op med roden og prøve at stable et liv på benene derovre, hvor der jo ingen garanti er for at det i det hele taget blir et godt liv. Det er alt for usikkert og jeg har alt for meget at tabe. Det var han selvfølgelig meget ked af at høre, men forstod mig hele vejen igennem. Vi sad så lidt uden at vide, hvad vi ellers skulle sige til hinanden men til sidst sagde han så at konsekvensen af mit valg var vel at det ikke var os to mere og at vi jo så måtte gå hvert til sit igen. Det kunne jeg jo kun give ham ret i, også selvom det var hårdt. Igen blev der tavst imellem os og jeg prøvede lige så stille med noget small talk for at bryde isen lidt, men det hjalp ikke rigtigt. Efter lidt tid sagde jeg at jeg ville logge af igen. Det var helt i orden, tror også han synes det var lidt akavet at blive ved med at sidde der uden at vide, hvad vi skulle sige til hinanden. Vi skiltes dog som venner, vi vil stadig snakke sammen på skype engang imellem og jeg håber da også at vi skal ses næste gang jeg kommer derover.

Følte mig mærkelig tom indeni bagefter og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle give mig til. Blev enig med mig selv om at jeg lige så godt kunne få det overstået med det samme, så jeg skrev en kort sms som jeg sendte til flere af mine venner. Jeg vidste at jeg ville komme til at svare på en masse spørgsmål, kunne lige så godt få dem ud af verdenen.

Nå, er lige blevet inviteret ud til Madsen for at se film, så må skrive færdig i morgen. Trænger til at komme lidt ud nemlig.