Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
10 år siden
1-09
Halina Abram...
7 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Kreativitet overtager
Christacia
10 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
10 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
10 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Så er det første dag hvor jeg ikke rigtig har noget der skal gøres, som har direkte med min far at gøre. Og så dog. Har vandet hans tomater og agurker og pebberfrugter. Dem var han altid så stolt af. Det er og¨så så fine og de smager bare super godt.

Men i går var slem. Skulle snakke med præsten. Hun er veldig sød og kendte også min far, så det var jo trist, men hun var da trods alt glad for at det var hende der skulle begrave ham. Så det er jo godt nok. Så var graveren taget på ferie. Det var måske også meget godt for de kendte nemlig også hinanden. I hvert fald lidt. Nå men det var en afløser der var der, som ikke vidste hvem vi er, så det var faktisk meget godt. Så fik vi valgt et godt gravsted hvor man kan ligge i læ og hører fuglene synge der om morgenen. Og så er der fri udsigt til nattehimlen og alle stjernerne. Ved godt det nok ikke kommer til at betyde noget alligevel, men det giver mig bare sådan en god fornemmelse inden i at det er sådan.

Så dagen før snakkede vi med bedemanden. Eller hun er vel bededame. Hvad hedder det egentlig når det er en hun der er bedemand... Nå men hun var også vældig sød. Hun ville sørge for det hele og lægge ud så vi bare får en regning. Ved jo godt det bare er deres job, men det betyder alligevel meget at hun bare sørger for det hele, så vi kan få lov til at være os selv. Og så sørger hun selvfølgelig også for at alt bliver lige som vi vil have det. Men gule roser og solsikker. Det var hans ynglingsblomster.

Samme dag skulle jeg og min søster også ringe rundt til familien og fortælle hvad der var sket. Puha det var forfærdeligt. Man bliver tvunget til at genopleve det hele gang efter gang indtil det pludselig bare bliver en båndoptagelse man lirer af.

Og så er der morgenerne. Det er de værste. Man vågner op fra en drøm hvor alt er som det plejer at være før og så opdager man den virkelighed man reelt er vågnet op til. Det er bare ikke spor sjovt. Jeg har bare lyst til at blive liggende hele dagen og ikke lave noget som helst. Men det kan jeg bare heller ikke. Der er stadig brug for mig. Så jeg skal op. Men jeg tillod mig alligevel at blive liggende da jeg vågenede her til morgen. Lå og snuede over en time før jeg kom op og i bad. Det var faktisk meget rart. Men nu er jeg også kommet igang. Skal have slået græs nu her, så det ikke bliver for langt.

Så er det meget sjovere om aftenen. Så samles vi nogle stykker og snakker om far. Alle de sjove og gode ting, men også alt det andet. Det er rigtig godt. Så går man i seng med en rigtig go fornemmelse i kroppen. Så skal jeg bare nå der hen til at den fornemmelse også er der når jeg står op...

Det var lige havde jeg havde brug for at fortælle i dag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget formalia... er publiceret 05/07-2008 12:48 af Peter Tuxen (plysdyret).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.