Nogle gange er der bare ikke noget der er fair. Kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal skrive lige nu. Det hele virker mere eller mindre ligegyldigt. Og min krop er holdt op med at fungerer som den skal. Hele min dag går i snegletempo. Men alligevel bliver det hurtigt aften. Kan slet ikke forstå det, men det er det måske heller ikke meningen jeg skal.Troede jeg ville være sådan rimelig hurtig til at forstå hvad det er der er sket, men men men.

Jeg kan knapt nok huske hvad dag vi har i dag og heller ikke hvor længe det er siden. Jeg kan huske at det skete onsdag. Jeg blev vækket kl 2 om natten af min søster som græd i røret. Jeg tænkte for mig selv at det jo nok var et lille problem. Sådan er det jo. Hun ringer engang i mellem. Men så begyndte hun af fable om at min far havde fået en blodprop og jeg tænkte kun på om han havde det bedre nu. Han er død sagde hun så..................

Jeg har stadig ikke helt fattet det. Men han kommer ikke tilbage igen.

Har nok bare brug for at få det skrevet igen og igen og igen i en uendelighed. Det er vel også det en dagbog er der for.