Imorgen skal jeg se fyr igen - glæder mig helt vildt. Han har spændende ansigt. Jo mere jeg kigger på det, jo mere får jeg lyst til at se mere. Det forandrer sig meget mellem at være barnligt gladt, voksent eftertænksomt, vildt, blødt, hårdt, smukt, kærligt, imødekommende, alt muligt, og jeg vil gerne kigge mere på det. Han sov her fra natten til igår...jeg har ikke noget at klage over.

Men altså... jeg orker ikke at føle, jeg savner. Og det gør jeg lidt allerede. Det holder jeg sgu næsten ikke til. Hvor irriterende. Utroligt heldigt, at jeg arbejder så jeg er ved at kløjs i det her inden på fredag, hvor jeg endelig har ferie.....og skal møde på Roskilde som frivillig lørdag morgen kl. 10. Hvad har jeg dog meldt mig til? Hvem kunne vide, at jeg ville blive tilbudt sommerhus-tur med spændende dejlig fyr, som jeg nu ikke kan sige ja til. Virkelig - helhjertet - Altså, hvor gedigent irriterende! .... men der kommer vel en anden gang. Mmm, vil nu alligevel prøve om ikke jeg kan fikse et eller andet. Det er altid lidt nu eller aldrig... jeg har lidt for meget hørt en sige 'vi har hele livet' som nu ikke er der mere. Man har kun nu, og imorgen er det for sent. Jeg vil både og, jeg vil sgu det hele, ja jeg vil. Ha!