Vi har lige nogle varme dage for tiden. I går var der 38 graders varme, i dag skulle det "kun" blive 33, meeeen da jeg kørte hjem fra mine juleindkøb, hørte jeg på radioen at vi var oppe på 38 igen. Jeg syntes nok det var lidt lunt da vi cyklede i skole til morgen. Jeg havde bestemt mig for at køre til Westfield Carousel og handle, et ret stort indkøbscenter ca. 15 min. kørsel fra hvor jeg bor. Der kan jeg altså godt fare vild inde - der skal heller ikke så meget til, - men jeg fik da købt gaver til pigerne og til den ældstes ven. Gaverne til min familie i Dk. er forlængst sendt afsted med skib, de er da heller ikke nået frem endnu.
Jeg skulle egentlig tage mig sammen til at lægge dej til småkager, men det er så som så med energien til at gøre det i den her varme, som er det normale på disse breddegrader ved juletid.
I går blev det da også for meget for os og efter skoletid kørte vi til stranden i Fremantle. Det var dejligt at køle af i den friske havluft og dyppe storetåen i det Indiske Ocean. I dag nøjes vi med den kolde bruser.
Stakkels Ninus, vores dværgkanin. Han døjer med varmen og vi forsøger at gøre det behageligt for ham med køligt vand og kolde gulerødder. Han får også et vådt dynebetræk han kan lægge sig på, hvis han vil. Til aften liver han op igen og vover sig ud på græsplænen og æder det græs jeg ihærdigt prøver at holde liv i. Vi skal jo spare på vandet da vi kun har det regnvand i vandreservatet som falder om vinteren og i foråret. Der kan godt gå lang tid nu inden vi ser regn der ligner noget, bortset fra lidt spredte dryp af og til. Derfor samler jeg skyllevandet fra vaskemaskinen og hælder det ud på græs og planter. Naboen har en såkaldt bore, en brønd. Det bruges kun til haven, det stinker som bare pokker og er fuldt af okker, men det er jo fint nok at bruge til at vande med. Til tonerne af Søren Banjomus vil jeg slutte denne beretning fra min hverdag for denne gang.