Kære dagbog - så tager jeg med til julefrokosten alligevel..Det betyder en hel del ekstra bekymringer i disse dage. for hvordan skal jeg gribe det hele an..hmmm

Jeg kan altid blive kørt der ned, af en jeg kender..men hvordan kommer jeg så hjem? Jeg kan altid ringe til mine forældre...men jeg har ikke lyst til at vække dem..selv om de godt ville have at jeg gjorde det. Og hvad nu hvis min anden plan skal virke..så bryder den måske med den plan.

Så tænkte jeg at jeg kunne få stillet min cyckel der..så jeg altid kunne cykle hjem.

Man ville godt drikke mig fuld, men det lader jeg dem nok ikke gøre. der til er det at have kontrol over mine sanser, for vigtig for mig..så jeg kan være sikker på, at jeg kan holde hovedet is koldt. Og hvis det ikke er nok, så er det offcielle at jeg skal på arbejde dagen efter.

hmmm - tænkte lige, hvis jeg nogen sinde lykkes og jeg fandt det jeg søgte..så ville jeg blive lykkelig..og det sidste brev fra The Jester ville ha set dagens lys. Mit sidste brev hvor jeg lod mine frustrationer og smerte komme til udtryk....Med en sådan sejr, ville alt dårligt forsvinde. For min indre stemme der taler så frygtelig ned til mig, ville forstumme. Den vil ikke længere kunne gribe så hård fat i mig.

hmpf -