... i 20'erne..

Det er sgu ikke til at forstå. Om 7 en halv time er jeg ikke længere nogle og tyve. Jeg er 30 - dvs det næste runde skarpe hjøerne er....40. Det er sgu da klart det værste ved at blive at 30. For ellers har jeg som sådan intet imod det. Hvert år i mit liv har været med til at gøre mig til den jeg er - og det vil kun blive bedre og bedre for hvert år, der går. Jeg befinder mig godt i tilværelsen. Har det også fint med, at jeg, da jeg var i 10-erne, mente man lige så godt kunne ligge sig til at dø, når man nåede 30, for så var man jo æld gammel.. Det er fint nok - jeg vidste jo ikke bedre dengang..

Men at det næste store nummer efter i morgen er 40 - det skræmmer mit lidt..
Men ok, nu skal jeg vel også slå koldt vand i blodet. For hvis jeg ser på det matematisk, så skal der jo gå en tredjedel af hele mit liv (so far) igen, før jeg runder de 40.. Det hjælper lidt. Nu kan tørre svedperlerne af panden..

Men ellers mener jeg det - absolut ingen panik om at fylde 30. Jeg har min mand, mit første barn, et godt job, et hus, lidt penge i banken, et godt helbred og ja, rent faktisk kunne jeg jo blive ved. Det går sgu godt!!

Så klage... det vil jeg ikke...