Tori Amos mandag...
Alle dage for tiden synes at være Tori Amos-dage... Hjertet bæres uden på, hverken dækket af masker eller klæder. Sjælen rider på min ryg, hujer af verden og rækker tunge af alle, der går mig imod - men samtidig pirker den lille djævel mig konstant i nakken og minder mig om, hvor lidt jeg er værd.
Alle dage er Tori Amos-dage...
Til stadighed undrer jeg mig over, at jeg skriver disse dagbøger. At jeg blotter min sjæl på denne måde...
Come and watch me bleed!
Normalt brænder jeg mine dagbøger, hvis jeg overhovedet vover at skrive dem. Her ligger de offentligt tilgængelige for alle - og det gør ikke ondt at vide. Det strammer lidt om hjertet, ja, men ikke så meget, at jeg ikke kan leve med det.
Måske trænger jeg blot til at give tankerne vinger.
Og herinde er man jo på et eller andet plan fremmed, navnløs...
Tankerne er et værre rod. Beviset er denne tekst...
Jeg er glad! Hvis alt går vel, bliver mit "hjertensbarn" udgivet til sommer. Hvis alt går vel, venter kærligheden på mig ikke særligt langt væk...
Jeg er forvirret! Hvad skal der blive af mig nu? Hvad skal der ske næste måned, når der ikke er flere penge tilbage fra lånet? Jeg har intet arbejde, og SU kan kun holde mig gående i kort tid, inden jeg tvinges til at tage SU-lån, og det har jeg lovet mig selv og familien, at jeg ikke vil gøre...
Jeg er irriteret! Jeg kan umuligt nå deadline til Gyldendals romankonkurrence. Og det er min egen skyld. Mig og mit vægelsind og manglende skrive-disciplin...
Og jeg er gal!!
Hver dag mindes jeg om det. Hver dag i Jylland banker han på mit dør som en ånd fra fortiden... Som om det han bød mig i min barndom ikke var nok!!
Og mor, og Kurt... Og dejlige mormor, som ikke længere husker så godt...
Jer er så gal, at det overskygger selv den største glæde, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre af al den vrede. Hvordan jeg skal komme op af dette hul...
Hvis blot jeg også kunne give vreden vinger...
Det er en rigtig Tori Amos-dag!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.