Kære dagbog!!!

Jeg må ærligtalt indrømme jeg ikke lige kan finde ud af det her.. Jeg er lidt forvirret...

Jeg er endnu engang ærlig både over for folk og over for mig selv, men hvad får jeg til takke???????? Endnu en fjende.. Jeg ved ikke lige hvad det er jeg har gjort ham, jeg har sagt de samme ting igen og igen i mange måneder...

På en måde føler jeg mig skyldig, jeg ønskede at hjælpe ham, jeg ønskede at være hans ven..

Men nej det måtte jeg ikke, i løbet af 2 minutter så skrev han til mig at jeg var en so.. Ja undskyld mig men jeg fik ingen forklaring andet end at jeg skulle have haft holdt ham for nar i et år.. Men undskyld mig holder jeg nogen for nar, når jeg er ærlig og foræller hvad jeg føler og ikke føler..

Jeg holder stadig meget af ham, men han ønsker ikke være min ven.. Han synes jeg er en so, luder og burde skride af helvedes til.. Jeg skrev til ham jeg nok skulle gøre det og han fik det som han ville have det, jeg orker ikke at diskuter med ham...

Det er min straf fordi jeg tænkte på mig, fordi jeg havde brug for at være et sted hvor jeg kunne slappe lidt af samle nogen kræfter og komme til mig selv.. Ja så skal jeg miste en nær ven.. Det gør da selvfølgelig ondt og ja jeg fortryder da at jeg skrev at han ville få det som han ville, han har støttet mig i mange ting, men sådan går livet desværre nogen gange..

jeg føler mig lidt tom inden i, har mistet en ven (troede jeg han var) ved at jeg valgte at tænke lidt på mig selv..

Puha lige nu står jeg udstillet som et rigtig dårlig menneske, står udstillet som en person som aldrig tænker på andre end sig selv.. Det gør sgu ondt og være udstillet på den måde, men hvis folk ser mig på den måde ja hvad skal jeg så gøre???

Jeg ville ønske der var nogen som kunne hjælpe mig????

Knus

XXX