Dagene hvor jeg har følt overskud, indvendig liv og glæde – har været få på det sidste, men i dag har jeg faktisk følt mig helt levende. Ikke denne mentaldøde og intet eksisterende tilstand som ingen mening gav, og som kun udløste frustrationer. Jeg har følt gælde og været aktiv - gjort rent, støvsuget og vasket gulv. Helt fantastisk. Spurte Claus den anden dag, om han kunne mærke medicinens virkning på mig. Mener nemlig selv at den har været minimal. Sagde at han synes at det var svært at bedømme og gav mig ( uden tøven ) ret i at jeg har lidt, for ikke at sige meget kortere lunde end normal. Mener også at jeg fokusere for meget på det jeg ikke når/kan, end jeg gør – hvilket nok også er rigtig. I næste uge skulle medicinen være oppe på fuld effekt, men med så meget andet – så er jeg nok lidt langsom opfattende.

Michelle fyldte 22 år i onsdags. Puha hvor er HUN ved at blive gammel, men mener heldigvis stadig at hun har en ung mor. Var ved at gå helt fra snøvsen da hendes mobil ikke virker, og kærestens var glemt her i byen i efterårsferien. Kunne næsten ikke bære at jeg ikke kunne tale med og lykønske hende på dagen. Heldigvis havde min søster været så gavmild og givet hende en ny mobil i gave, så hen på aftenen kom der en sms. Ringede resolut til hende og en sten fladt fra mit hjerte. Hun havde haft en god dag og lød rigtig glad.
Var samme dag med min far på sygehuset, da han skulle have foretaget kikkertundersøgelsen. Desværre var han ikke ” tømt ” nok, så de vil have ham indlagt d. 20/11 medhenblik på at hjælpe ham med dette og så undersøger de hele tarmen ved samme lejlighed.

André startede på et beskyttet værksted torsdag. Stedet ligger her i byen, så dvs. at han har en rejse på 30 km. hver vej. Er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Om han hvis tingene ikke flasker sig som han vil, måske stikker af her hjem. Skal selvfølgelig ikke male fanden på væggen, men prøver at forberede eventuelle problemstillingerne mentalt. Ved jo at hans liv er fuld af forhindringer, som nogen gange bliver uoverskuelige for ham, men ved også, at han ved at jeg altid er der for ham.

Blev i morges vækket af banken på døren. Claus var hjemme og nåede at åbne før jeg kom derud. Det var en mand fra arbejdstilsynet som skulle tjekke op på APV´en. Havde glædet mig til det besøg, da Claus er noget af en ordkløver, og med den formulering rettet til vores erhverv, så ville den kære kontrollant blive kørt rundt i alle hjørner. Men ak, da han fandt ud af at jeg havde ansat min mand i mit lille firma, så gad han ikke gøre mere ved det. Jeg kunne gøre og behandle ham som jeg ville – det blandede de sig ikke i. Jubii…dermed er sexchikane, psykisk og fysisk vold/gener lovliggjort, så længe han er på arbejde. Synes at systemet er lidt underlig engang imellem. Skal her efter nytår have ham over i en anden fagforening, da han på nuværende tidspunkt står i den samme som jeg, og dermed bliver betragtet som medhjælpende ægtefælle – hvilket han ikke er. Han er ansat på samme vilkår som alle andre og dermed basta. Som situationen er nu, så kan jeg ikke fyre ham midlertidig som min far gjorde ved mig ( rettere jeg selv gjorde, da han ikke finde ud af det ) ved en skade. Dvs. at hvis vi er uheldige, så er han ikke dækket ind. Har en kollega hvis ægtefælle også er kørende, og som mistede en indtægt en hel mdr. på den konto. Indimellem kan det være surt tjente besparelser, at tage den billigste løsning.

Tror at jeg vil begive mig i gang med læse i den kære bog, som måske kan give mig svar på - hvorfor lige mig ;-)