Hvem er smukkest, i landet her?

Min spejl lyver ikke, jeg har tabt mig lidt, vægten bekræfter. Skolen er for alvor startet igen i dag. Med psykologi på skemaet. Gode timer - i morgen endnu en portion interessante timer, krydret med noget politisk propaganda fra Nasar Khader's side. Eller - om det bliver propaganda vil tiden vise, men manden skulle efter sigende dukke op. Det skal da opleves.

For et kortere stykke tid siden - "mødte" jeg på Ofir's chatsystem en københavner. Ældre end mig. Musikstuderende. Virker enormt flink, sød, rar, solid, ærlig og alt hvad man nu kunne ønske sig, plus han er livsklog. Jeg har ikke mødt ham, men på flere områder har han præsteret at feje min tvivl til side. Jeg har lyst til at møde ham. På den anden side, kunne det være lidt farligt - tænk nu hvis alting krakelerer, og det bare slet ikke klinger mellem os? Det ville være synd og skam, for skal sandheden på skærmen, kunne jeg sandsynligvis falde for ham. Jeg plejer at være en smule kritisk mht. udseende, og skæbnen ville at han ud fra de billeder jeg har set at dømme, ikke stod forrest i køen, men bestemt heller ikke bagerst. Hans intellekt gør ham enormt attraktiv, sexet og fræk. Så hul i det andet. Selvfølgelig har han fået et par fotos retur, og drengerøv eller ej, ingen negative kommentarer indtil videre. Vores indførte ærlighedsfaktor, spiller desuden ind. Genialt påfund, ærlighed! Intet spørgsmål er for dumt, og kun 100% ærlighed godtages i alt hvad vi snakker om. Skal jeg løfte sløret en smule, tog det ham fem min at analysere min holdning til blowjobs - samt berolige mig med at holdningen kunne ændres, med tiden. Kommer tid kommer lyst.
Han påstår at have lyst til mig, tænder på hvad jeg skriver, tænder på mig, min intellekt og humor.
Intellekten er der i herstående forum skruet ned for, her er det tanken der tæller.
Tanken er optaget med spekulationer..
Should I meet him someday?