Jeg er en af den slags personer, der af og til drømmer mig til et déjà-vu. Det er drømme man drømmer, som man kan huske mere eller mindre tydeligt, og så man så senere finder sig selv optræde i, i en spillevende situation.

Forleden drømte jeg igen. Om det bare var drømmeri, eller en forudanelse, skal jeg ikke gøre mig klog på, men pointen er også "bare" at jeg i det her tilfælde husker mindre end jeg plejer - men en slående detalje til gengæld. Drengens navn - jeg tror det har hængt så godt ved, fordi jeg ikke kunne udtale det (jeg er overbevist om jeg den nat må have talt i søvne).

Han var ikke mega-lækker, men galant og lige min kop te. Det var en forførelseskamp i omgivelser jeg umiddelbart ikke kunne genkende, men som kunne være et hotel eller lignende. Lyse omgivelser - med tæpper på gulvet. Jeg ved ikke hvem der forsøgte at forføre hvem, men selvfølgelig skete der konstante afbrydelser, så ofte at "vi" til sidst opgav ævred, vendte tilbage til den fest vi begge var gæster til, og meget gammeldags gav han mig et lille stykke papir med hans navn og nr på. Jeg er næsten sikker på at han kunne have været - eller er - tysker, som dog kan tale dansk..

Jeg skal vist til at gå til nogle flere fester i det gode Sønderjylland, jeg har en fornemmelse af, at tyskerne er lidt tættere blandt befolkningen hernede, end eksempelvis på Fyn..

Well well - sikken gang meningsløs pladder - undskyld ;-)