Er ellers ikke den hårde type, selv om Claus ynder at kalde mig en hård chef med et smil på læben. Men når man træder længe nok – træder jeg et skridt tilbage og siger – okay hvis det er sådan du ønsker det, så bliver det sådan.
Vi har lavet aftaler om div. den unge mand i huset skal lave og hvad han får for det. Har på de sidste måtte bede ham 3-4 gang om at sørge for at hans barbergrej, sprit og tandbørste kom ud på badeværelset, samt at han havde lovet at pletmale vores gang inden vi fik gæster i weekenden. Også dette påmindede jeg ham flere gange om, men det blev ikke gjort. I går hvor han ikke havde ordnet det som vi havde aftalt, var jeg mildest talt tosset på ham. Støvsugede og rengjorde selv Mercedesen, selv om det er noget han kan tjene ekstra på, plus han får de penge som er tabt i bilen. I aftes gemte jeg malingen, så han ikke pludselig får dårlig samvittighed og vil skynde sig og ordne det. Jeg er måske lidt firkantet, men når den unge mand acceptere og siger ja, så forventer jeg at det bliver gjort.
Jeg ved godt at han er opvokset under andre forhold – hvor man siger det ene og gør noget andet, samt at reaktionen er hysteri når man ikke man ikke følger aftaler. Vi gjorde meget ud af at fortælle ham da han flyttede ind, at der kom andre boller på suppen. For det første er en aftale en aftale og det gjaldt begge veje. For det andet som gider vi ikke at skulle sige tingene flere gange, men som en rigtig teenager får man jo skudt det sagte tilbage. Vi havde bla. sagt at vi forventede ikke 13 taler ( eller hvad det nu hedder ) men at han ydede og gjorde sin bedste. Ja tak… når han så har lavet et eller andet og jeg/vi har spurt hvorfor han ikke havde taget det hele med eller også gjort sådan og sådan, siger han – jamen jeg gjorde jo bare mit bedste….. Jeg har set hvor hurtig han kan gøre en bil ren fordi han vil ind til computeren igen. UGH. ALTSÅ. Skal have fundet ud af at sætte min computer op så den bliver master, og jeg dermed kan cutte den unge mand fra hans computer.

Min far ringede flere gange i går. Påhænget tror at hun har tabt sin mobil da hun tog en taxa over til hendes ex ven i sidste uge. Han ville have mig til at hente den. Jeg sagde, at jeg kunne ikke bare hente en telefon som måske var glemt, samt at jeg ikke kunne genkende den. Jamen det er en Nokia blev han ved. Jeg fastholdt at hun skulle henvende sig personlig, da jeg ikke viste om den var på kontoret eller bogholderiet - hvis den altså var der. Samtidig skulle hun også kunne bevise at en evt. telefon var hendes ved at åbne den med kode for at få den udleveret.
Lidt synd at han hopper med på vognen når hun sidder og plager ham konstant. Hun siger at hun har sagt nej til den lejlighed som hun har fået tilbudt, da der bor mange narkomaner derude. Jeg ved stadig ikke om det er rigtig hun har fået den tilbudt, samt så mener jeg ikke at hun er bedre stillet end andre misbrugere, eller for den sags skyld skal gøre sig bedre.

Jeg vil køre en smut ind til min far og hente noget Michelle har haft opmaksimeret siden hun boede der. Vil så småt begynde at tømme og rydde det som skal smides ud derhjemme. Min søster og svoger har netop købt rækkehus, plus at hun er gravid, så jeg forventer ikke at hun kan overskue at hjælpe hendes/vores far. Hun har jo ikke gjort det til dato.