Kære dagbog - sad og snakkede med hende fra djævle øen. Hun tror jo på healing og clevoriace..og alt det der med guider i livet.

Jeg kan kun sige, at hvis det passer. Så bør disse guider nu frygte mig. Det kan godt være at et eller andet blev bestemt da jeg var ånd (teori) Men som menneske er jeg nu en anden...og respektere de ikke mine øsker nu, ja så er de for det første fyret, også skal jeg nok hævne mig på dem.

(hvis det forholder sig sådan)Så kan de godt begynde at frygte mig. For jeg vil skide på evt planer. (lidt lige som total recal filmen)
- - - - - - - - -
Hvis jeg fik at vide at der var en eller par stykke, er jeg ikke den som ville falde på halen og klappe i mine hænder over det. ( det ville de ikke ha fortjent)

Hvis man er kommet her for at lære noget, ja så vil jeg nu sabotere undervisningen :) og stille krav. This should get their attention.

og gud? well the bastard dident respond.
______________________________________

Jeg må jeg indfører mit svar på en kanon god mail jeg fik. som gik på at jeg havde venner og familie, at jeg har overlevet kampen osv. og med alt det, hvorfor jeg så ikke tror at gud hører mig.

Her er mit svar.

Ja og mit hjerte banker - selv om det ikke har nogen at banke for.
hverken venner eller familie er nok for mig. Da de ikke kan hjælpe mig.

Jeg har ikke overvundet noget, tiden er bare gået vidre. Jeg lægger stadig på slagmarken med et blødene hjerte og venter. Mine øjne blinker, engang troede jeg, at jeg ville se lyset, at det gode ville hjælpe mig. Nu venter jeg kun på døden. At jeg stadig trækker vejret er ikke guds fortjeneste, men snarere på grund af min egen naivitet. Jeg troede jo engang på, at kærligheden kunne komme hvert minut det skulle være. Men nu er solen gået ned alt for mange gange, og min glæde tører ind.

Og så ber man mig om at være lykkelig for det jeg har, for der hvor jeg er nået til. Man spotter mig.