Hej Dagbog, - Jeg sidder her endnu, og bevæger mig ikke ud af flækken..hvis hun skulle komme tilbage, - jeg ved hun ikke gør.

mine ben er hævet, ømme..jeg humper fremad, men jeg hver skridt tages fordi jeg skal. Jeg går de ekstra skridt om morgnen, og åbner for 9. klasses eleverne så de kan komme ind..ellers går alle bare forbi..skråt forbi..de smiler gerne og takker..jeg gør det fordi jeg synes, hvis det var mig der stod derude ville jeg gerne ind..

Jeg fik løst en del problemer idag..især en har jeg fået tak for..SFO printeren..de ville ellers ikke lave den om, men da de engang kom forbi, så fik jeg snakket med dem..også idag lavede de den ellers om..jeg havde ellers sendt brevet til dem, der havde bedt mig om at kigge på printeren..om at de ikke ville..så idag kom flere til mig og sagde "du skal vide, at vi er rigtig glade for din indsats" - tja, hvad skulle jeg sige, - det er mit arbejde, og selv om jeg er IT mand, og går ind for at være social over nettet..så er jeg ret godt til det med face to face også..folk har det ellers med at sige, at hvis man kan lide det at være social over nettet..så er det fordi man har social forbi..ikke mig, - men hvordan skulle jeg kunne være glad,..også hellere bare være alene.

Jeg var også i en 9. klasse idag, - hørte lige pigerne sige "det er jo kenze" det var dem der pludselig skrev de der søde sedler for år tilbage til mig..jeg fik det stoppet..Nothing matter for me, but..