Jeg ved ikke hvad pointen med mit liv er, men føler mig alligevel til grin. Jeg føler tårene presse sig på bag øjenlågene. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvem jeg skal være. Kan jeg blive en anden? Kan jeg få mir mareridt til at forsvinde? Få en ny chance for at leve livet forfra? Undgå de smerter som sender mig i gulvet hver gang. Dem som jeg har forsøgt at ignorere, men som altid, altid var der. Det er snart 6 år siden at jeg forlod skolen, men det ændrede mig så markant. Det her er ikke mig, jeg er ikke den som jeg skulle have været. Jeg bærer rundt på så meget. Jeg kan ikke ligge det fra mig og det gør mig træt, så træt. Det gør det at leve et helt almindeligt liv hårdt. Jeg føler mig som en marathon-løber der konstant forsøger at indhente hovedfeltet. Men jeg kan ikke. Jeg falder bare længere og længere bagud. Måske kan jeg slet ikke fuldføre? Jeg er drænet for energi. Mit hus roder - altid. Jeg rydder op hver dag, forsøger at komme det til livs, men det lykkes aldrig. Jeg har kun mig selv at bebrejde. Jeg kan ikke finde ud af hvor jeg vil hen i mit liv. Færdig med uddannelsen - og hvad så? Det var jo ikke det som jeg ville være. Jeg kan faktisk slet ikke finde ud af det. Jeg har kun dette liv, og den 1. 1/3 var helvede. Jeg starter konstant en ny kamp, men tager altid dem som jeg ikke kan vinde. Vil lave verden til et bedre sted. Det er som at forsøge at slå søm i med en fjer. Jeg vil forbedre mit liv, men orker end ikke at stå op om morgenen. Jeg vil bare sove og sove. Jeg har ingen ting. Ting og familie, jo massere, og det er da godt nok. Men intet liv. Jeg mangler vist også en personlighed. Jeg ville have været noget andet. Not me. Ikke den her 23-årige pige med en krop som ligner en blanding mellem en 90-årig og en 10-årig. 10 kg for meget og fuld af akne. Ødelagt ansigts hud. Intet tøj som sidder ordentligt. I sucks. Jeg kan end ikke holde en konversion, har en hukommelse der ikke fungerer, kan ikke koncentrere mig. Har ønsker og drømme, men intet sker af sig selv.
Jeg holdes sammen af nogle få enkle ting. Netop de drømme som aldrig sker. Håbet om en verden der i sidste ende er retfærdig. Håber om en Gud. Håbet om "The one and only". Med et mantra der hedder; "Jeg kan ikke give op nu, jeg skal i det mindste forsøge - bare en gang til". Men jeg orker det snart ikke mere.