Aarh det har bare väret den haardeste, mest fantastiske og allerbedste weekend indtil videre. Jeg har brugt den sammen med den her dejlige dejlige pige, der synes at have stjaalet mit hjerte fuldt og helt.
Aah jeg siger dig, Hun er saa henrivende.
Nuvel
Weekenden maatte jo stoppe, og da det skete skulle jeg jo tilbage til tyskland. Intet farvel har väret svärere i mit liv. Jeg hader at skulle indrömme det, men jeg er faktisk ret forelsket i hende. Og hvad värre var, at det var svärt at sige farvel til hende. Jeg har normalt ikke problemer med good byes, men det der. Uha. Det var haardt.
Naa men jeg er i hvertfald kommet paa arbejde nu her idag. I tyskland. Og det er lige saa dräbende uintelligent som det var i slutningen af sidste uge. Det er ham N der heletiden forsöger at faa mig til at lave det han ikke gider... Og tro mig det er sygt. Havde jeg blot vidst hvor firmaet var paa vej hen, havde jeg kunnet give mit besyv med paa hvordan \"Vi Danskere\" ville göre det. Men ak, min noget aggressive salgstaktik af mine idéer har aabenbart gjort de forkerte folk opmaerksomme paa at ham danskeren, gerne vil frem i firmaet. Naa ja hvad pokker. Jeg gör hvad jeg kan, og det er vel det eneste folk kan forlange.
Men stadig faar jeg det her sug i maven naar jeg tänker paa hende.
Hehe, jeg kan slet ikke komme väk fra hende.
Saa JAKOB. Vaagn op! Du er IKKE i Danmark, Du har hende IKKE ved din side, og din opgave er IKKE at bekymre dig om hende lige nu.
Men det er nu en smule svärt.
For hun er jo ret... Dejlig.
Hah her gaar man og tror man aldrig skulle föle kärlighed igen... Mja. Der kan man bare se. Idiotbarnet jakob lärer skam igen.
Naa nok af arbejdstiden er gaaet med denne tankeudviklende lille tekst.
Jakob S. Arndal
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.