Er skræmt fra vid og sans ved tanken at indeholde morderiske tanker om en vis person, ved blot navns nævnelse. Kan mærke hvordan pulsen bliver hurtigere, og vreden sitre ud og igennem hele kroppen. Føler mig som en landmine som kan eksplodere hvert øjeblik. Jeg kan bare ikke klare det kvindemenneske.
Min far ringede i går for at sikrere sig mit følgeskab ved neurologen i dag. Havde lovet at tage med, så det bliver der ikke lavet om på. Bragte påhænget på banen, da jeg fornemmede de få sek. jeg var derhjemme den anden dag, at der var en anden hund i huset. Ganske rigtig så har hun anskaffet sig en ” ååh så sød gravhundehvalp ”. Kunne mærke blodet stige til hovedet, da jeg ikke kunne holde mig tilbage og udbryd – det er fanme synd for hunden. Den hund min far har nu har også været hendes. Hun luftede den aldrig, og den måtte nøjes med avispapir rund omkring i den lejlighed hun havde. Det var først da min far kom ind i billedet, at den fik et værdigt hundeliv. Forholdene tror jeg næppe er blevet anderledes. Hun havde åbenbart tilbragt natten hjemme ved min far og han havde kørt med hende hjem for at hente noget medicin. Manden hun bor sammen med var tosset, havde råbt og skreget, og forlagt at hun kom hjem med hunden, da han havde betalt for den. Prikken over i´et var at han tog hende i forsvar over for mig. Hun er den mest manipulere og løgnagtige kvindemenneske jeg har mødt, samtidig med at han åbenbart acceptere, at hun har kaldt ham en gammel fed mand og hans datter for en dum kælling.
I morgen får han lige oppe fra og ned. Hvis han ikke vil eller kan indse at hun skader mere end hun gavner, så holder jeg mig væk. Jeg nægter simpelthen at være vidne til hendes løgnagtige personlighed, og misbrug. Jeg ved at det vil gøre ondt at skulle sige sådan til ham, men jeg bliver nød til det. Det tog meget hårdt på mig sidste gang, og det vil jeg ikke stå model til igen.

Forventer at der snart bliver taget stilling til om vi også skal have den mellemste her hjem og bo. Bad ham og at komme forbi i går, da jeg gerne ville understrege min / vores holdning og støtte omkring hans valg. Tankerne omkring drengene har også fyldt meget de sidste dage. Kan mærke at følelserne sidder lidt uden på og jeg er meget nærtagende. Bliver hurtig grebet af tristhed og foragt.

Har ikke kunne få det til at fungere i dag, og da jeg endte med at blive sendt forgæves til en anden by, så kunne det også være lige meget. Længe leve de nye stor kommuner !

Jeg vil smutte ind under dynen, og håbe på at der kommer lidt ro over de - fanden tage hende / dem - tanker.