Hey dagbog, - jeg havde en drøm. En dejlig drøm, i den var alt perfekt, - som en dejlig sommerdag med sommerfugle. Solen skinner og livet er herligt..alle drømme og ønsker er opfyldt..livet er opfyldt, målet er nået..jeg kan være stille. Der er langt til drømmene, langt til lykken..Sådan er livet, der er langt til lykken..
Jeg snakkede med en kvinde i toget idag, - jeg har hilst på hende nogle gange,.hun er gift, så det er altså ikke noget for mig..men det var ikke det jeg ville snakke om, eller bære vidne på..nævnte det kun i en kort parantes fordi spørgsmålet nok ville komme om det var noget for mig. Hun snakkede om lidt af hvert og jeg lyttede til hende, spurgte hende om et par ting, filosofiske ting..hun sagde nogle ting, og det lød lidt som om hun lænte sig op af nietzhe..jeg spurgte hende om det..ja, sagde hun man han var jo ikke nazist..nej det ved jeg godt, og beskrev hvad han tænkte på området og tilføjede historien om søsteren..det endte med, at da vi steg ud af toget..at hun sagde at hun mente jeg var klog..jeg har en fornemmelse af, at hun før mente jeg var dum..sådan er det at være en nar. Man kan ikke altid bedømme mennesker på det man høre om dem, eller tænker om det..man er nød til at være på 2 mands hånd..og virkelig snakke..Jeg gider ikke rende rundt og beviste mig selv hele tiden..jeg er den jeg er..lev med det eller lad være..tror hvad du vil..min dagbog den fortæller intet virkelig ud over de små hændelser..men jeg ved at man altid bliver bedømt, målt og vejet..sådan er livet..min drøm er dog at være væk fra alt dette..finde en der kan se mig i øjenen og elske mig for den jeg er i momentet..hver eneste dag, - være alene på en varm sommerdag..når blomster dufter, og sommerfuglene flakser omkring..det ville være en drøm...
jeg gider ikke blive bedømt på om jeg er klog eller dum, - for det er lettere at være dum, så kan man få lov at lave sjov og more sig.. som når jeg argumentere for at jeg står lidt for mig selv, lidt længere oppe af paronen..fordi folk altid går over skinnerne og vil ind af den samme midter dør..jeg står lidt længere oppe, og kan gå ind først..og få mig en plads i togen..imens de andre stadig står i trængsel ved midterdøren..er jeg klog? eller forstår jeg bare, at se mig omkring i hverdagen og dekode hvordan hverdagen forløber sig normalt? - Jeg er bare mig, - jeg blev mobbet dengang i 10 år..sad for mig selv og tænkte på livet i alle mine ensomme stunder..det er ikke synd for mig, jeg har klaret mig..jeg er skabt af min fortid,.sådan må det nødvendigvis være..jeg ville ikke have været den samme hvis ikke...og kunne jeg blot glemme min fortid ville jeg gøre det..selv om jeg måtte kaste hele min person væk..jeg er ikke selvdestruktiv, - men engang imellem må man overveje hvad der ville have været lettest og bedst.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.