Mor jeg har det ikke så godt og tænker på selvmord – kan vi ikke tag hen på den psykiatriske skadestue.

I sådan en situation skal der ikke gå lang tid fra ord til handling. Ringede straks til vagtlægen, da jeg mente at han med de 18 år hørte ind under børnene og ungdoms psyk. Vagtlægen henviste til at ringe til den psykiatriske skadestue, og tale med vagthavnede sygeplejerske. Som sagt så gjort. Hun bad os om at komme med det samme og lade en læge vurdere ham.

André har igennem længere tid haft det psykisk dårlig. De onde stemmer har været dominerende, og humøret trist. Jeg har haft en følelse af, at korthuset langsomt var begyndt ar falde fra hinanden for ham, og at han ikke var i stand til at bygge det op igen. Han havde været på besøg ved Michelle og kæresten fra mandag til tirsdag, og skulle så hjem med toget hjem til os. Hans far var forbi her i byen i går formiddag med sin varevogn, som vi fyldte op med div. ting som Michelle havde haft stående hjemme hos min far pga. pladsmangel. Han kørte derefter op til Michelle for at læsse af, inden han skulle på besøg ved svigerfamilien. André lokkede ham til at køre sig til banegården inden han skulle videre. Heldigvis var han gået med ham ind. Toget som han have købt billet til var aflyst. Hele Andrés verden faldt fra hinanden, og han stak af fra hans far i frustration over ikke at kunne komme af sted. Hans far ringede til Claus, som så ringede til André. Han fik ham overtalt til at gå tilbage, og finde ud af hvornår toget gik til Fredericia. Om ikke andet, så ville Claus køre dertil og hente ham der. Planen lykkes, og de var hjemme igen kl. 18.45 efter også at have hentet mad på McDonald's. Det var da vi var færdig med at spise, var det at André trak mig til side, og fortalte at han ikke havde det godt.

Ventetid og samtalen med lægen og sygeplejersken tog et par timer. Lægen vurderede at André ikke var i umiddelbar fare for sig selv, og i samråd med André tog vi hjem igen. Fik noget akut medicin med til 3 dage, som skulle have den virkning at det ville lægge en dæmper på stemmerne og tankerne generelt. Han er selvfølgelig velkommen til at henvende sig igen – hvis han føler behov for det.

Da vi kom hjem var Claus gået i seng, og vi satte os tilrette for at se en gammel Dirch Passer film. Efter ca. en halv time ville André i seng. Jeg gik også i seng, men kunne ikke finde ro. Smed mig på madrassen i stuen, for ikke at vække Claus. Var nede og se til André omkring midnat. Han sov tungt – hvilet beroligede mig lidt. Har selv sovet elendig i nat.

Vi er ellers inviteret ind til påskefrokost hos naboen i morgen, men vælger at melde fra. For det første, så har André det ikke godt med at være social – i hvert fald ikke i længere tid af gangen: For det andet så vil jeg ikke være tryg ved at lade ham være alene hjemme. Min problemstilling med hensyn til at jeg skulle have været ud og købe noget nyt tøj pga. at det jeg har er krympet, er hermed så også løst ;-D

Jeg har en patient tur til Odense senere i dag. Har tillid til at Claus kan varetage div. problemstillinger som kunne opstå. Må hellere flytte lidt om på rodet inden jeg skal på arbejde. Claus mener at jeg har en fantastisk evne til at brede mig. Afsætter gerne på hans skrivebord, så det ikke fylder på mit. Det samme gælder i badeværelsesskrabet hvor jeg har tre hylder og han en. Hvis der er plads på hans, så glemmer jeg nogen gange at ramme rigtig ;-D