Kære Mathias, kære Andreas.

Hvor ER det bare længe siden, jeg har skrevet til jer - gad vide hvor tiden render hen, jeg kan slet ikke følge med..

Vi har været på besøg, N og jeg, på B efterskole og hun blev meget begejstret for skolen og M (forstanderen) ikke mindst - håber hun bli'r lige så glad for at være derovre som du var, Andreas.. Hun talte allerede om 9. klasse også………
T skal jo til S Efterskole, og der er efterhånden ikke længe til… Glæder mig egentlig lidt til de kommer ud på egne ben, men det bli'r nu også meget underligt, nu har jeg haft børn om benene i snart 24 år, så det bli'r tomt…

Jeg er stadig vildt på stoffer, puha, det er dyrt, tror da næsten det er dyrere end de farlige stoffer… Men det er dejligt at sidde og nusse med de stoffer, samtidig med de fylder alt for meget i hovedet - både dag og nat… Gad vide hvad jeg havde lavet i dag, hvis ikke I var kørt ud ?? Gid jeg dog aldrig havde haft mulighed for det her !!!
Ja, de fylder både dag og nat, så meget at I glider langt i baggrunden - det kan jeg ikke li', men samtidig er det vel ok ?? Jeg ved jo, I er der alligevel, selvom I ikke ka' komme frem for stoffer……………………………………
Men ved andre det mon ?
Suk, det er trælst, ingen taler om jer (var det mon ikke det der var min lektie ?), hverken de der kender jer, eller de jeg først har lært at kende efter I…… kan ikke skrive det nu……………
Men INGEN taler om jer ! Joeee, tøserne en smule en gang imellem, men ingen andre…
Ved ikke om de ved, det er derfor jeg ikke orker noget, ikke orker hverken mormor eller de andre - men jeg hører jo heller ikke fra dem.. G har da ikke engang svaret efter jeg sendte billederne fra barnedåben……
Det kan godt være folk synes det er længe siden efterhånden, og at jeg skulle være "kommet videre", men jeg kommer da ikke over sorgen og savnet efter jer, det forsvinder ALDRIG.. Om folk taler om jer eller ej…
Jeg holder mig for mig selv, har det bedst for mig selv, eller blandt få.

Må hellere slutte her, og gå en tur op til jer før gruppen i aften..

Det var min skrivelse til gruppen i mandags, MAC.. Og ja, jeg GIK op til Mathias og Andreas og videre over til gruppen - desværre holdt jeg ikke helt min hastighed, så jeg kom vist 3-4 minutter for sent…
Men det er stadig i gruppen, jeg kan tale om Mathias og Andreas, stadig i gruppen min sorg har "lov at være synlig" - underlig formulering, men det er vist den bedste måde at forklare mig på…
Jeg har flere gange tænkt på at stoppe deroppe, meeeeeen.. Hvor skal jeg så læsse af, hvem skal jeg så snakke med om drengene ??
Lektien til næste gang blev at fortælle om Andreas ! Hvor er det bare svært, svært at grave minder frem, synes jeg er tom, når jeg skal tænke tilbage og finde dem……
Hjælp mig, Andreas, hvor ville det være fedt hvis du lige kom i mine drømme og viste mig hvad du gerne vil ha' jeg fortæller om dig…

Ellers..
Så er det ved at være påskeferie, FEDT !
Ingen planer i større stil, vi skal bare ned og betale depositum på en campingvogn, - til sommerferien i Jylland - og så en dag til min mor… Mon ikke det bli'r til at få lagt kartofler ? Håber jeg..

Herinde på pennen er sket det triste at Wivian er død - hvor er det dog bare ÆV ! Tænker på hendes børn, og familien. Og lidt på træffet, hvor hun jo havde lovet at slå kolbøtter så vejret blev godt.. hmmmmmm… Glæder mig stadig til træffet, men du vil mangle, Wivian !
Syn's det var meget underligt at jeg lige i onsdags var på stranden for første gang i umindelige tider, og om aftenen fandt ud af, jeg sad dernede i det øjeblik du døde… Stranden var jo et af dine foretrukne steder.. Håber du nu er et naturskønt sted hvor du kan følge og nyde årstiderne stadigvæk - og så må du altså hilse Mathias og Andreas !