Jeg tror jeg er rigtig forelsket for første gang i mit liv. Jeg mener jeg har været småforelsket i fyre før, men der har ikke været det store i det før. Jeg vuderer konstant mine følelser for at finde ud af om det er rigtigt - men denne gang er der bare noget der er anderledes ved det.

Jeg mener når forelsken er så fuld at han er begyndt at spytte på dig når han taler og man et eller andet sted nyder det - så må det være en forelskelse. Der er virkelig ikke ret mange andre forklaringer.

Jeg er syg og er blevet beordret hjemme i dag, men istedet for at være glad for ikke at skulle kæmpe mig igennem dagen, er jeg lidt trist - jeg får jo ikke set Ham i dag.
Når weekenden kommer, som plejer at være mine yndlingsdage sker der det samme - jeg synes pludselig at den er for lang.

Når han taler til mig, så sluger jeg hvert ord, jeg elsker hans øjne, hans kæber og hans måde at være på. Jeg har lyst til at rode hans hår igennem.
Jeg lytter til hans humør, hvis jeg fornemmer det mindste tegn på at noget går ham i mod, så bliver jeg også ked af det og vil bare gøre det bedre igen.

Is so Qrazy!

Opdateret; Major haertbreak, han fandt sig en kæreste, og det var ikke mig.