I meget lang tid - sådan ca. 2 år , har søvnen eller mangel på samme været en dominerende faktor i min hverdag. Før depressionen var det aldrig et problem. Kunne sagtens drikke en kande kaffe inden sengetid, og alligevel finde drømmeland kort tid efter jeg landede på hovedpuden. Da børnene var mindre og vi havde hele flokken hjemme i weekenderne, var det heller ikke et problem hvis jeg havde været på arbejde, og ville ligge en time. De skulle bare holde sig fra natgangen i 10 min. og derefter kunne de for min skyld lege cowboy og indianer rundt om sengen. Jeg registrere det ikke. Sådan er det ikke mere, selv om det ironisk nok ville være meget sundt hvis de unge mennesker bevægede sig lidt mere. Utrolig at de ikke får sidde sår på deres dertil indrettede, men det er en anden historie.
Det var det med søvnen. Det har varieret fra at jeg faldt i søvn med det samme, og vågnede efter en halv time, og ikke kunne finde ro igen, til jeg overhovedet ikke kunne falde i søvn. Når jeg så endelig gjorde, kunne jeg nemt snuppe 8-10 timer, og min dag og rytme var ødelagt. Førhen sov jeg 4-6 timer, og havde det fint med det.
Jeg er ved at være ovenpå med min ryg igen, så arbejdet er begyndt at kalde. Jeg har savnet det, også selv om jeg var meget mental træt før sygemeldingen. Stressfaktoren har været tvunget i ro pga. ryggen, så mon ikke det alligevel har været godt for noget. Mangel på søvn, eller en rimelig rytme har dog sat optimisten på vågeblus, og givet et psykisk knæk. Jeg har ikke kunne overskue / gennemskue hvordan jeg skulle kunne få det til at fungere. Natten imellem søndag og mandag lå jeg og vente og drejede mig i 7 timer før jeg endelig faldt i søvn kl. 05.00. Resultatet blev at jeg først vågnede kl. 12.00 og min dag var ødelagt. Jeg var ødelagt. Kunne ikke overskue hvordan jeg skulle komme i gang igen, og blev så inderlig ked af det. Claus gennemskuede mig ( som så ofte før ) og dekreterede mig uden tøven til natholdet. Hvis det er det som kan gøre at du det godt og får din søvn, så gør vi det. BASTA. Jamen begyndte jeg at augmentere. Du befinder dig jo godt med at køre nat, og nyder den frihed til at kunne dyrke din interesse. Ingen parlamenteren – nu er det vigtigste at få styr på dig, og så må vi tage den derfra. Hvordan kan man andet end at elske den mand.
En af grundene til at Claus har affundet sig så godt med at køre nat - har bla været det at han kunne sove til han vågnede, og være frisk og udhvilet. Ingen faste sengetider som skulle overholdes, fordi clockradioen ringede. Det var en af grundene til at jeg var ked af at situationen, men han stod fast ( næsten 2 meter er heller ikke sådan at flytte rundt med ) og jeg var så på gaden i nat. Kørte hjem kl. 01.30 og roede rundt til ca. kl. 03.30, men så sov jeg også tungt, og vågnede kl. 10.00 med fornyet energi og en fantastisk følelse af overskud. Det som jeg førhen havde problemer med at køre nat, var at jeg skiftede imellem dag og nat kørsel. Hverdagene om dagen, og så fredag / lørdag nat. Det er bestemt ikke sundt.
Jeg tror godt at jeg kan få det til at fungere med at køre nat. Har altid haft en større psykisk indre ro om natten, uden at kunne forklare hvorfor. For efterhånden mange år siden, da jeg var alene med Michelle og hun gik i vuggestue, havde jeg en lang periode hvor jeg heller ikke kunne sove om natten. Jeg fandt en rytme med at være vågen hele natte og aflevere hende om morgnen i vuggestuen, for derefter at gå hjem og sove. Kan huske at jeg havde en sagsbehandler som var meget fortørnet over det, men jeg havde det godt og Michelle mistede ikke min opmærksomhed, da jeg altid var frisk og veloplagt når jeg hentede hende igen.

Men som min kære mand siger – vi må se om det kan fungere, og så tage den derfra. Må hellere ringe til revisoren. Har noget pensions halløj som skal ordnes til min lille mand. Han skal jo ikke mangle noget når den dag kommer ;-D