Kattedyret Mickey (Mr. Mips)som i skrivende stund ligger og snuer her på pc-bordet ved siden af mig har haft en drøj uge - det lille skidt ;0)
Han havde snydt mig fredag sent på eftermiddagen og var stukket af.
Jeg regnede med han nok skulle komme ind lidt senere, han er jo glad for sin mad.
Nå, det gjorde "hertugen" af huset altså ikke. Først næste morgen dukkede han op og strøg lige hen til sin madskål....typisk.
Om søndagen opdagede jeg en hævelse på hans inderlår og jeg kunne mærke der var et sår, han klagede sig når jeg løftede ham.
Jeg kom noget desificerende på og håbede det ville hjælpe.
Torsdag da jeg kom hjem fra arbejde kunne jeg se det ikke gik længere, godt nok var det en meget varm dag, men han var længe om at rejse sig og da han kom ind ville han lægge sig igen, det gik meget forsigtigt og han hvæsede af smerte trods det jeg ikke rørte ham.
Der var ingen vej uden om, vi måtte have professionel hjælp.
Jeg lagde et tæppe i bunden af bilen i passagersiden og bar forsigtigt Mips ud i den varme bil, 38 gr. var det den dag og jeg brød mig absolut ikke om at skulle transportere syge Mips i så varm en bil - der er ikke aircon. forståes.
Men noget måtte gøres, altså afsted.
På vejen kunne han ikke ligge stille, men bevægede sig over i min side og jeg skældte ham ud, for det var besværligt og farligt at betjene fodpedalerne med en kat kravlende rundt. Jeg fik ham puffet tilbage på tæppet og efterhånden hæssede han som en hund i varmen.
Hos dyrlægen var der dejligt køligt i venteværelset og vi satte os på en bænk mens Mickeys journal blev fundet frem. Han blev steriliseret der sidste år.
Dyrlægens lille fredelige hund kom ind og så nysgerrigt på os, Mips hvæsede af foragt, hunden vendte om og gik klogeligt ud bag ved igen.
Endelig kom vi ind og Mips blev lagt på en briks og under miauven og flere hvæs og flugtforsøg fik dyrlægen undersøgt ham.
Noget af pelsen måtte barberes af, vi var to om at holde Mipsy og såret blev synligt og pillet af. Hun klemte lidt rundt om hævelsen og noget betændelse begyndte at pible frem.
Dyrlægens dom: Under kniven for at få renset bylden helt ud. Det ville koste AUD 246.
Der var ikke noget at betænke sig på, det måtte jo gøres.
Jeg hentede ham hjem samme aften. Han havde fået en krave på - som i øvrigt er lavet af Kruuse i Danmark, et fynsk verdensfirma! - der var sat et dræn i såret som skal tages ud mandag eftermiddag. Han skal have en pille to gange dagligt. Det var en meget groggy Mips, han lå pænt stille i bilen hele vejen hjem.
Her hjemme lagde jeg ham på en måtte hvor han plejer at være glad for at ligge. Da jeg lige gik ud lidt havde han flyttet sig, han flyttede sig igen og benene cyklede noget videre under ham, stakkels Mickey.
Nu er han ved at være sig selv igen og har tilsyneladende ikke smerter.
Han prøver forgæves at slikke såret, når han går rundt skramler han imod ting og sager med kraven. Nogen gange bliver han så bare stående helt stille og glor uforstående, hvorfor kan jeg nu ikke komme forbi der, er det som om han står og tænker.