Saa var det sidste skoledag. Min veninde ringede i sidste oejeblik og fik mig forklaret at jeg ikke behoevede at have skoeluniform paa (en raedselsfuld tingest med kort skoert og tilknappet skjorte, men uendeligt praktisk naar man proever at passe ind i billedet)fordi der ikke var timer idag. Det var jeg meget taknemmelig for, for som den eneste at moede op i uniformen ville have vaeret ret ufedt. Vi gik bare rundt og snakkede og grinede i to timer indtil en engelskeksamen som var latterligt nem; fatter det ikke...deres matematik er noget lignende tre aar mere udviklet end vores i danmark, men deres engelsk, i et tosproget land!, er paa niveau med mit da jeg var 11 aar... Jeg brugte min afslapningstid paa at faa forklaret alt den mat som jeg ikke forstod de foerste to maaneder jeg var her pga kommunikationsbesvaer af en dreng som er belevt en af mine bedste venner. Desvaerre er han ogsaa gaaet hen og blevet forelseket, men er der noget jeg hevrken har tid eller brug for lige nu er det en kaereste...har sagt det til ham, men kan godt forstaa at han bliver forvirret, for det er bestemt ikke fordi jeg ikke bryder mig om ham, og det kan vist godt ses. At sige farvel idag - selvom det kun er for to uger - gjorde ham i den grad nedtrykt, jeg var ved at vaere bange for at han ville begynde at graede midt i skolegaarden eller maaske kysse mig som en slags overraskelsesstrategi. Jeg tror nok ogsaa han proevede det sidste, men fik givet et godt timet knus og vrikket mig hen til de andre. Det er maerkeligt; har aldrig vaeret i stabnd til ike at forelske mig i hver fyr jeg moeder, og endnu mindre til at sige nej til dem, men i aar er der bare ikke plads...der er for meget, jeg fylder meere mig selv; jeg laver en masse, mit liv aendrer sig, jeg har saa meget at taenke paa at mit behov for naervaeret i et forhold ikke er der.
Hvor er det mystisk at finde ud af at man kan klare sig selv :S