Blev i går overrasket med en flot buket blomster, som selvfølgelig var fra min kæreste. Han var ikke selv hjemme, så den kom med bud.

Jeg kan vist ikke sige mig fri for at være en pige, der er let at imponerer. En blomst, en gave, et kort og jeg er glad.

Jeg er forresten stolt af mig selv i dag, fordi jeg endelig er kommet op til den planlagte tid. Har det med at trække den, når jeg nu ikke skal noget alligevel. Så måske kommer der virkelig gang i skriveriet i dag. Ikke fordi jeg tror så meget på det, men jeg prøver.

Indtil kl. 9 er det i hvert fald i orden at jeg ser morgentv og læser avisen, og måske får lidt morgenmad.

Så tager M af sted, og kommer hjem i eftermiddag, bare for at tage videre igen i aften.
Nå der er jo nok for mig at gå i gang med, så jeg kan vel unde ham at komme ud af huset.
Er nok bare misundelig over at han skal ud og nyde den sidste sommeraften med sine venner, og det skal jeg ikke. Han spurgte om jeg ville med, men jeg sagde nej, og det er der en helt anden grund til...

-Berta