nu går der heldigvis ikke så langt tid før jeg kan komme dagligt på nettet, og hold kæft hvor jeg dog savner det.
det er mærkeligt at være hjemme i danmark igen, især når det virker som om man overhoved ikke har været savnet. en underlig fornemmelse.

min ene veninde ringer aldrig...det gør den anden nu heller ikke, men af een eller anden grund gør det ikke noget.

så jeg kan ikke lade være med at tænke over om jeg ike har noget liv, når det kun er mig der ringer til dem. jeg er ikke een af de danskere der har lynende travlt og som bruger undskydlningen for ikke at ringe, at "tiden løb fra mig".
jeg husker og har lyst til at ringe, også selvom jeg pisser rundt. det gør min tredje og bedste veninde også..hun har ttre børn og pistravlt, men hun husker mig.
jeg føler mjig ikke særlig vigtig, når det drejer sig om den første og har nu lagt hende på koldt is, fordi jeg tror bare det er sådan hun er. og det er der ikke noget at gøre ved...jeg føler mig bare dum...som om jeg ikke har noget liv...men det synes at jeg har...jeg vil bare gerne tage tingene lidt roligt..uanset hvor travlt jeg har...og jeg husker altid andre, men begår så den fejl at tro at det er omvendt og så bliver jeg sgu ked af det.

jeg vil gerne betyde noget for andre, jeg vil gerne mærke at jeg betyder noget for andre, men det hjælper åbenbart ikke at vise dem, hvad de betyder for mig.
men så er det fandeme dejligt at jeg har mine vidunderlige kæreste, jakobs dejlige forældre og min gamle veninde....måske behøver man ikke så mange alligevel.

og jeg glæder mig vanvittigt meget til at kommer herind dagligt og lufte alle de satans tanker der står i kø..DET glæder jeg mig til.