Her er jeg. Lad mig være postiv og tænke smukke og positve tanker. Det er jo disse tanker, som jeg har det bedst med. Jeg bestemmer selv, hvordan jeg vil styre mit liv og jeg har nu indset med min søde og trofaste venindes hjælp og støtte, at sådan kan det være, om jeg selv vil.
Herude i marsken skinner solen og det tegner til at blive en god dag. Jeg er fuld af energi og skal i gang med forskellige projekter. Der er bl.a. en af de nærmeste dage dømt store bagedag - hvem ved - måske til fordel for nogle af læserne. Intet nævnt - intet afsløret.
Haven trænger til en kærlig hånd og jeg, heldge kone i marsken, har fået overladt min blomsterhave til mig selv. Det er slut med at dele den med en pony og det betyder så, at jeg skal i gang med at rense bedene for knæhøj græs og andet ukrudt. Manden har sat som betingelse, at jeg må ofre en plænklipper, som erstatning for ponyen, men intet hellere end det. Han har fødselsdag på lørdag og så kan han ski få een i fødselsdagsgave - kan han. Han taler også meget om fars dags gave. Der må jeg også finde en ting, for han er nok blevet snydt mange gange, idet fødselsdagen falder to dage før. At bryllupsdag og mors dag falder omtrent samtidig er en hel anden sag og jeg er også blevet vældig begavet i år - netop fordi jeg er mig og fordi jeg bliver værdsat og elsket. Og det er da slet ikke så tosset.
Nu vil jeg snart have min morgenbad og i gang med dagens dont. Der er lidt husarbejde, der skal gøres, planlægning af aftensmad, indkøb og en tur til Tjæreborg med Anne, der skal have købt noget udstyr til sin pony.
A pro pos grunden til at jeg har fået min have igen er, at vi har lånt det halve af marken, der ligger bag vor have. Carlo og Anne har lavet en låge igennem hækken og nu kan the little white pony lukkes derind et par timer om dagen. Fedt nok.
Jeg tror, at vi fortsætter turen til Esbjerg - jeg trænger til at få luftet ose-genet.
Jeg trænger i det hele taget til at forkæle mig selv - og dog jeg bliver forkælet. Sidste uge fik jeg en dejlig kurv med parfume, blomst, chokolade og lys, fordi jeg havde skrevet en konfirmationssang som en vennetjeneste og i går kom min nabo med en buket blomster og en sammenplantning med surkulenter i- også som kvittering for en sang - skrevet i sidste øjeblik, fordi jeg ikke kunne tage mig sammen - men nåede det og alle var og blev glade.
Langt om længe har jeg fået plantet krukkerne til med sommerblomster. Terrassen udenfor hoveddøren tager sig indbydende ud, når der kommer nogen og det er et fryd for øjet, når vi selv kommer derud. Ligeledes står udestuen også vældig fin med blomster i krukker og en klematis vokser vældig opad væggen. Der er hygge og stemning til at nyde mange kolde drikke eller en kop kaffe ved ren afslapning. Det er også et herligt sted at tage en middagslur - der må bare ikke være for varmt. Udestuen vender mod syd, så fra middagstid og resten af eftermiddagen står solen på. I år har vi fået sat "fluefanger" for døren ud i haven, så må vi se, hvor effektiv den er. Den er hjemmelavet men faktisk flot i gule, grønne, blå, sorte og hvide farver - lavet af min handyman. Endvidere har vi talt om at få syet nogle tynde gardiner til vinduerne - så det kan lade sig gøre at trække for, når solen bager mest.
Ja, det var lidt om vores paradis her ude i marsken. Og som H. C. Andersen så rigtigt skriver - der var så dejligt ude på landet. Det er der faktisk - en lise for en sjæl, som jeg har været al for hård ved. Suk - hjerte brist ikke.
Hyggehejsa fra morgenglad Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.