Da jeg vågnede op for lidt siden, opdagede jeg at der var hele 3 ting jeg havde sovet mig fra; min morgentræning, daghøjskolen og min samtale med A!
Jeg var dog for smadret til at blive stresset.

Daghøjskolen fik jeg ringet til. A sendte jeg en sms hvor jeg korthed bedte om en ny samtale. Træningen kunne jeg ikke rigtig gøre noget ved for kun pga min neurotiske spasser-frygt kan jeg ikke finde ud af at træne på andre tidspunkter end kl 07 om morgenen. Jeg tror det har noget at gøre med de voldsomme store skabninger som kommer kravlende op af formiddagen!

Dagen i går var for vild. Jeg må snart lære at tage mere for at lave mad til selskaber. I forhold til hvor meget jeg knokler, får jeg peanuts! I dag er jeg gennem-øm i hele skroget af at stå op en hel dag. Jeg skulle mindst ha’ haft det dobbelte.
Folk var glade og tilfredse. Det i sig selv er sgu en belønning. Blandt nye tilbud om at lave mad til 50 og 60 års fødselsdage, var op til flere mænd interesseret i at få mig afsat til enlige sønner. Jeg smilede forlegent og rørte bare lidt hurtigere i skålene.

Fristelserne var MASSIVE! ”Åh du skal da have et glas ud i køkkenet ik’?”….Nej-tak….”Åh kom lige ind og få et glas hva’?”…Nej-tak…”Du kan bare holde fri nu. Kom ind og få et glas med os andre”…Ellers-tak….Ring-ring (veninde) ”Heeeej, ved du hvad? Jeg har simpelthen bare SÅ MEGET brug for at gå ud i aften og drikke. Skal vi ikke mødes…? Jeg gir’!”….Bare kaffe tak…”Århhh, kom nu! Hvordan kan du sige nej til STRABERRY-DAQURIES???” ….DET KAN JEG HELLER IKKE….STOOOOOOOOOOOOOOOOOOP…….!!!!

Det blev til at tør kop kaffe, tid til ærlighed og en rigtig god snak. LH er sgu en knag!

Bagefter surmulede jeg med vingummi-sutter og kedelige soap-serier.

Jeg mangler flyttekasser (og et hjem).

Lige nu spekulerer jeg over hvad historien var med den mand jeg mødte i går på vej hjem fra cafeen! En underlig skabning stod på et stepmaskine midt på Istedgade, hvilket i sig selv sgu da er for sort. Men jeg nåede ikke at studse mere over maskinen da han i et åndedræt fik fortalt hele hans livshistorie som inkluderede adskillige hjertestops, fortællinger om en hooligan-klub ved navn ”White Pride”, hjemmeværns-beretninger og oplysninger om hans diagnose som var DAMP! Jeg forsøgte at lytte koncentreret og abstraherede fra LH der var ved at brække sig af grin.
”Jeg er 65 år…men det kan du ikke se på mig vel?”

Hvor fanden kom han egentlig fra???