...behøves her...desperat..........

er lige kommet ind fra en løbetur...årets første, skal det lige siges...sølle to kilometer og så lukker hele systemet ned; iltmangel, røde nuancer, der indtil nu aldrig er observeret i naturen, kramper, osv...gisp...og at tænke at jeg faktisk har været i form engang....suk...

Havde idræt imorges. Løb, løb eller løb? Glad idrætslærer. HADER glade idrætslærere. Især om morgenen.
Valgte sammen med 10 andre at gå turen og nyde solskinnet. Havde næsten ikke dårlig samvittighed...men det fik jeg så, da jeg pr. automatik landede på sofaen kl.14 med udsigt til en lang afslappende alene-eftermiddag...så kom afsted og tilbage igen, selvom det sidste godt nok holdt hårdt. Og hvorfor har ingen sagt at den slags uovervejede pludselige løbeture er livsfarlige? Stadig kok-rød i fjæset...ææv...men det var jo nok meget godt...et eller andet sted...;)

Foreløbig har dagen virkelig været daaarjlig. Det lykkedes min lærer at rette 20 stile på en aften (han lå syg i ferien, det stakkels kræ), så vi fik udløst spændingen; en anden genre end normalt, men heldigvis syntes min lærer om den. Fik 13!! Det er bare lige stort hver gang, hopper rundt så snart jeg er inde ad døren eller ringer til bedstemor, jeg ved hun bliver mindst ligeså stolt som jeg selv gør, og det føles virkelig livsbekræftende at vide, at man har lavet noget godt...

Og må trække en række tanker tilbage...var godt og grundigt muggen over mangel på mail, sms og kort ved hjemkomst efter Athen-ferie, og sagde næææsten noget spidst til min kæreste, men heldigvis ikke helt; fandt en rød kuvert af håndlavet papir inden for døren idag *SS* Det sødeste kort med glimmer og glitter og perler, han har brugt penge, og fundet det mest tøsede i butikken, hehe...Men jeg ææælsker jo at få kort og breve og mails og at snakke, og han havde gjort sig rigtig umage, så lige nu har jeg bare lyst til at give ham et kæmpe kram :D :-*

Kram til alle jer også!