Jeg har SÅ meget lyst til at tude alle mine fustrationer ud, men jeg har helt ærligt ikke tid til det nu....!

Skal til påskefrokost hos veninde og er ved at stege lammekølle, lave kikærtepuré, tzatziki og tomatsalat... Skal også lige pakke gave ind og i bad inden kl 11...

Men men men bliver lige nødt til at have luft inden jeg kan gå videre...

Jeg har så svært ved at forstå at A ikke kan tage med til den påskefrokost hos mine venner... Han har lige været her med bil og øl, som jeg skal have med. Jeg spurgte hvad hans planer så er. Han ville tage ud til sine forældre... Nå det kan han godt, men ikke være sammen med mig...!!

Han kan/vil ikke forklare mig, hvordan det hæmger sammen. Han sagde han havde psykologen og sine venner at snakke med om det...!!! Men det er jo mig, der mærker det i hverdag, hvordan skal jeg håndtere det, når han ikke vil indvolvere mig...?! Jeg spurgte ham igår lige ud, om det var fordi han ikke havde lyst. Det blev han ret sur over. Det er fordi han ikke kan...

Jamen hvad laver den psykolog... Skal de ikke også få ham til at tænke over problemløsning...? Bliver det nemmere næste gang for ham...? Nu har jeg jo sagt han ikke kommer... Alle er et stort spørgsmålstegn incl mig selv... Men det skyldes at han ikke vil snakke om det... Jeg har accepteret at han ikke kommer med, men jeg forstår det ikke...

Hvad er det for et billede han har , som gør det så svært at tage med? Han har jo mødt de fleste i små portioner...

ÅH det er SÅ pokkers fustrerende...!!!
Vil bare ikke tude...!!!