Da jeg var lille sad jeg tit på trappen og ventede på min far. Han var ofte forsinket, da der lige var kommet en tur, eller at den havde taget længere tid end forventet. Imens jeg sad og skimtede efter ham, sang jeg ” jeg venter på far, venter på far, venter på farmand som er så sød og rar ”. Lidt pudsigt når barndomsglimt bliver vækket til live igen. Denne gang er det ikke farmand, men postbudet jeg venter på – endnu engang !

Jeg har været på kommunen med div. papir i dag. Han er sku en sær snegl - ham skrankepaven. Det passer ham åbenlyst ikke, at jeg er gået uden hans skrivebord.. Han stillede sig hoverende op og kom med en bemærkning om, at der manglede flere papir. Bla straffeattesten og den revisor påtegnede dokumentation, for at jeg min økonomi er i orden. Jeg påpegede, at det var hans ” pligt og opgave ” at indhente straffeattesten, da den skal være udvidet med en strafferamme på 10 år. Hvorimod den jeg selv kan indhente, har en begrænsning på 5 år. Det andet papir lå bare ikke øverst !
Så nu er det bare at vente på ” postmand Postmand Per, med sin bil og sin lille kat Emil ... Tra la la ”.

Jeg vil smutte i seng og se den nye danske serie. Jeg er så træt og udkørt af alt det renderi, og spekulationer om at få styr på enderne, at jeg ikke orker at tage opvasken. Den løber til gengæld ingen steder, og vil trolig vente på mig i morgen. Æv bøv