Jeg kan ikke en gang lide ham ligenu. Har lyst til at løbe langt væk og glemme ham. Stoppe det her. Har slettet hans nr. igen. Jeg vil ikke.
Kan ikke. Flygter væk.
Min mor spurgte idag om jeg var for desperat. Det kunne de lugte sagde hun. Der midt i min bidskhed. Der midt i fjentligheden kunne hun mærke at det var en fyr jeg manglede "bare roligt du skal nok få en kæreste" Men ja ja... så har jeg i det mindste held i spil, som min bror siger det. Men pis og lort og møg.
Det er forfærdeligt. Jeg har ikke lyst til at drømme om ham. de blå disney øjne giver mig kvalme og jaah... Kan bare ikke
Vil bare ikke.
Flygter langt langt væk. Pludseligt, uden grund som altid. Bare væk. Som en fucking fugl. Hvorfor er jeg så bange altid? Og så sikker på at det er det rigtige at gøre... ?
Forbandede mig...
Det er trækfuglen, der langt ude, synger en sang som du troede kun var din... Hey la den lige få lov at sige: velkommen tilbage til virkeligheden...
Jeg er ikke helt så forelsket i livet udenfor min dør.