Hej B

Jamen så må jeg jo hellere prøve at få sat ord
på, hvordan jeg har det...

Jeg ville gerne have besøg i lørdags, må dog indrømme at jeg var lidt træt efter bytur om fredagen og er ked af, hvis du ikke følte dig velkommen. Men må også sige at jeg ikke er i tvivl om, at du er interesseret i mig og at jeg var bange for at sende dig forkerte signaler.

At AM dukkede op gav mig bare en mulighed for at distancere lidt... Det er ikke unormalt for mig, at folk dukker op ved min dør midt om natten og mere er der såmen ikke i det...

Rent følelsesmæssigt har jeg ikke ændret mig, siden første gang du var her. Jeg er ikke klar til at springe ud i noget som helst..

Jeg har snakket meget om det her, med en af mine veninder og hun spurgte, om det var fordi jeg sendte de forkerte signaler og ikke var ærlig...? Det afviste jeg blankt, for jeg føler, at for en gang skyld prøver jeg at tage ansvar for andre end mig selv og at jeg har været ærlig overfor dig mht mine følelser. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forstå...! Jeg forstår jo ikke helt selv, hvad der sker med mig... men jeg har nok en ide om det...

Dengang vi to mødtes første gang, fortalte jeg dig om en fyr, der hedder A, som jeg har været sammen med flere gange, men som ikke er interesseret i et forhold. Det er han stadigvæk ikke, men jeg er håbløs forelsket i ham....! Han er 7 år yngre end jeg og har bare bestemt sig for ikke at vil have en kæreste, fordi han er bange for at binde sig..!
Jeg snakker dog stadigvæk med ham dagligt og jeg véd, han har følelser for mig...

Det med at jeg ikke er klar skyldes tildels ham, men også min ex-kæreste, som jeg gik definitivt fra for 3 mdr siden - også pga A... (havde altså ikke noget kørende med dem på én gang!) Det var 2. gang jeg forsøgte at få det til at køre med ham, men jeg kunne ikke drive A ud af mit univers...

Jeg vil bare SÅ gerne komme videre og det var også derfor jeg tænkte... : "Jeg må være åben overfor nye mennesker og f.x. andre typer end dem, der altid "ditcher" mig..." Det tror jeg også, jeg sagde den aften i Århus...?

Da du og AM var taget hjem i weekenden, tænkte jeg bare: "hvilken mærkelig weekend..." og det jeg nåede frem til var...

...at jeg bare vil have A resten af livet, selv om jeg véd, at det får jeg aldrig...!

Dvs jeg skal bare ikke være sammen med nogen, for det er jeg ikke i stand til...! Meget skræmmende men dog også en befriende erkendelse...

Lyder det her fuldstændigt hen i vejret...?! Det håber jeg ikke... for det er vist det nærmeste, jeg kan komme sandheden...

Så hvis du ikke er interesseret i nye venner, så skal vi vist slutte her, for andet kan jeg ikke tilbyde...