Tog en fridag i går. Havde brug for at ” bare være til ” uden forventninger eller krav ! Tiden fløj af sted, og inden jeg havde set mig om var dagen gået… Øv altså

Fik dog ringet til familiekonsulenten som står for anbringelsesstederne. Nåede ikke at få fremlagt mit ærinde inden hun affærdige mig med, at hun ikke havde kompetent til at tale med mig, og at jeg i stedet skulle tale med familierådgiveren ( sagsbehandler ). Jeg blev lidt paf over hendes svar, og færdiggjorde samtalen. Har hele tiden fået at vide, at jeg endelig skulle ringe hvis der var noget jeg ville spørge om !

I dag ringede jeg så til familierådgiveren, og fremlagde min bekymring. Jeg har igennem længere tid holdt lav profil mht. Hr. Hitler, da når han ikke har været tilstede, eller ikke har haft noget med André at gøre, så har det gået rigtig godt ! Men efter retssagen og dommen er situationen tilspidset, og jeg er alvorlig bange for at det ender galt.
Han virker truende, og André er utryg ved ham. Det er som om at det er en skam plet, at en af ” hans ” børn har en dom, og derfor skal han væk ! Men da dommen ikke er grundlag nok, så kan man jo trykke på de knapper som skaber situationer, hvor drengen ikke ønsker at være der mere.

Jeg har kendskab til en anden dreng som har boet der, og som også fik en dom. Også han blev udsat for Hr. Hitlers adfærd, og endte med at slå ham ! Det er netop sådan en situation jeg er bange for vil opstå igen !
André er ikke på nogen måder voldelig, eller har tendenser til at være det. Men med hans begavelse, så kunne det være en udvej for ham, da det ikke er sikkert at han vil kunne se sig ud af situationen. Men som med den anden dreng, så er André ikke mere handicappet end at han godt kan sige fra, og sikkert også svare igen !

Familierådgiveren forstod min bekymring, og er udmærket klar over at sagen er tilspidset, og at der skal handles hurtig. De arbejder på fuld kraft for at finde et andet sted, som jeg har ønsket - ikke bare skal være et midlertidig sted.
Desværre fortalte hun også, at hun var blevet taget af sagen og at handicap konsulenterne skulle overtage. Jeg sagde at det var jeg oprigtig ked af, og at vi har været glade for hende, også selv om vi fik en dårlig start ! Hun virkede helt forlegen, og sagde at hun havde også været glad for vores samarbejde. Det er nok ikke hver dag at kommunale for ros for deres arbejde. ;-) Set i bakspejlet, så har jeg heller ikke haft ret meget ros til dem og deres håndtering, men når det er fortjent så skal de også have det !

Min kære svigermor ringede i dag. Hun er næsten i selvsving over hendes bryllup, og har lånt bøger derom. Jeg kunne ikke lade være med at grine til hendes forargelse – da det er da ikke noget at grine af. ;-) Hendes oplæg til brylluppet var ellers, at det bare skulle være en formel bryllup, men spisning med de nærmeste, færdig – slut ! Men nu skal der også musik og dans til…. Jeg må hellere låne Emma Gad, og forberede mig til min debut som den perfekte svigerdatter og gæst. Om det kan lade sig gøre !

Jeg kan vist ikke trække den længere, og må videre med dagens gøremål.