ressourceforløb the end
Martin Micha...
5 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
7 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
7 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
11 år siden
savføre
Peter
11 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
9 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
5 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
11 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
11 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Har ringet og talt med lægen i dag. Han fik mig presset ind på en tid onsdag i næste uge. Måtte opgive med at køre i aftes pga. smerter. Har også ringet til områdecenteret hvor min far er tilknyttet. Han har været ude at gå igen og haft en ide om at der har været nogen fremmede i huset. Er ked af det og frustreret, og ikke mindst bange for hvor det bæger hen med ham. Heldigvis skal vi snart til ind til neurologen, som så forhåbentlig kan svare på nogen af alle de ubesvarede spørgsmål jeg efterhånden har. Hvis situationen fortsætter med at udvikle sig, er jeg alvorlig bange for at det ikke bliver nødvendig at se efter egen bolig til ham. Og igen hvis det sker ( der er mange hvis´er ), så er jeg bange for at løbet er kørt for ham, da han er så stærkt tilknyttet hans hund, at det vil være det samme for ham at undvære den, som at miste en ægtefælle. Det har været et hårdt slag for ham at blive syg, stoppe med at arbejde, og nu også have hans hus til salg. Hvis han så også bliver ” frarøvet ” hans sidste holdepunkt, er jeg bange for at han giver op. Kan ikke lide at male fanden på væggen, men er nødsaget til at tænke realistisk, uanset hvor ondt det gør.
Var derhjemme i går. Havde købt en rem til hans briller så de kan hænge på brystkassen, i stedet for at blive væk for ham. Må se om han kan affinde sig med det. Kunne høre hunden i haven da jeg kom ind, men ikke se ham. Gik igennem den store stue og ud til hunden. Observerede noget tøj liggende i en bunke midt på gulvet. Troede han også var i haven, selv om det ikke er der han opholder sig mest, da hunden ikke reagerede på at jeg kom ind. Den plejer at være meget obs. på at fortælle min far at der kommer ” fremmede ” ind, også selv om det er mig. Gik ind igen, og fandt min far i den lille stue. Ved ikke om han havde været på toilettet da jeg kom, for han var der ikke da jeg kom ind i huset. Spurte til tøjet på gulvet, men han vise ikke hvorfra det kom. Fortalte at der også lå noget på hans seng. Nævnte at det måske kunne have været de fremmede mennesker som havde inde i huset, men han viste det ikke. Fik hængt tøjet på plads, og tilsluttet en anden tlf. i soveværelset.

Er ked af at jeg ikke kan dele bekymringerne med min søster, men også fandenivoldsk negativ over hvor let hun har det. Tror faktisk ikke altid det er nemt at være hende, men hellere være stædig end at tabe ansigt, specielt til mig. Hun har altid sagt at hun beundrede min styrke og kampgejst, men forskellen på hende og jeg er, at jeg nægter at give op. Indimellem er jeg nede og bide i gulvtæppet, men jeg rejser mig igen – uanset hvor sort det ser ud. Kan og vil ikke acceptere at lade stå til, og overlade problemerne til andre, og så håbe på det bedste.

Jeg er begyndt at få lidt sommerfugle i maven over at skulle til konfirmation på lørdag. Det bliver helt vild spændene at se / gense min fortid. Vi har efterhånden lært hinanden og hver vores familie rimelig godt at kende via mail. Fik købt sko i går, så nu det også på plads. Ville også gerne have været til frisør, men orker ikke at skulle sidde i stolen så længe.

Kan mærke på min ryg, at hunden gerne vil en tur i skoven ;-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Op til tiden er publiceret 03/05-2007 09:52 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.