Jeg har rejst mig ved realitetens skrivebord efter min tur i gulvet, og prøver at rette ryggen op igen ! Det er ikke rart at indse når det vante ikke er som det har været, og det der er, er ved at krakelere !
Men jeg kan ikke ligge og rode rundt i frustrationernes nullermænd, og må være stærk. Det er det mindste jeg kan gøre !
Fik endelig fat på min kære fætter i går. Lagde ud med at formane ham om, at han behøvede altså ikke at præsentere sig med efternavn over for mig, da jeg godt er klar over hvem han er ;-) Jeg hyggede mig lidt over den forbavsende tavshed han reagerede med.
Jeg fortalte om mine spekulationer vedr. min far, og at han havde spurt mig om ” overdragelse ” af bilen. Vi fik en rigtig god og lang samtale og aftalte - at HAN ville foreslå min far en fælles snak sammen med ham ! Vi har aldrig været særlig familiær, og haft en nær kontakt til mine forældres respektive familier. Så det var lidt underlig ” pludselig ” at have min fætter så tæt på !
Han fortalte at der var flere tilfælde af parkinson i den del af familien, og at dem han kendte til havde det gået hurtig ned af bakken for. Derfor ville han også råde min far til at få afviklet forretningen imens tid er.
Jeg var med min far ved læge i dag. Han blev sat op til dobbelt dosis af medicin, og vil blive henvist til en neurolog så hurtig som mulig. Jeg tror at det beroligede min far, at vikaren havde talt med hans egen læge omkring hans situation, og den videre forløb. Jeg er taknemlig for at han nu bliver undersøgt grundig, og at de på den måde kan give ham den bedste behandling.
Jeg ved ikke hvad der er gået galt på gården, men efter en separation, og genoptagelse af forholdet imellem Andrés plejeforældre, så går det ikke mere. André er ked af det, og reagere med at ønske om at komme væk derfra. Vi har møde med kommunen og børene psyk i næste måned, men jeg er bange for at han ikke kan overskue tiden, og vil prøve at stikke af der fra.
Jeg har talt med sagsbehandleren i dag, og hun vil undersøge mulighederne for ham. Det var ellers meningen at han først skulle flytte efter han blev 18 år, men sådan som det ser ud nu, så er situationen uholdbar. Jeg har givet udtryk og ønske om, at ” stedet ” de ser efter skal være et blivende sted, så han ikke skal flytte om et år igen ! Det er præcis den situation vi helst ikke skulle være havnet i, da vi som forældre med behandlings dommen ikke har så meget at skulle have sagt ! Øv altså.
Jeg vil ud med hunden inden det bliver for mørkt. Hun er nemlig mørkeræd ;-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.