Bag den dystre overskrift gemmer der sig nogle tanker som jeg har tænkt i nat... Kunne ikke sove.
Var ude hos K & L's forældre igår og male udhæng... Gik også fint nok indtil L' Kæreste S dukkede op. Jeg kan virkelig ikke li' manden. Til alt held skulle han noget senere og så slap jeg da for at se på ham...
Jeg ville ønske jeg kunne fortælle hende hvor meget jeg egentlig holder af hende... hvis ikke hun ved det i forvejen. Hvis hun ikke ved det så må hun være både dum og blind og det mener jeg nu ikke hun er... Endte da også i hendes seng senere... ja desværre ikke på den måde :-(

Fik tilbuddet om at overnatte, men endte alligevel med at køre hjem til mig selv... i min ensomhed... tom lejlighed...
"Maybe i'm lonely and that's all i'm qualified to be" har Meat Loaf indføjet i den ultimative rock ballade "Anything for Love" og jeg begynder at tro det passer på mig...

Kunne derfor ikke rigtigt sove. Har vist fået noget der ligner 2½ time eller noget i den retning.
Jeg forstår ikke livet... Jeg spiller mine kort det bedste jeg har lært men jeg taber hver eneste gang alligevel... Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har satset og vundet.
Begynder faktisk at tro på at jeg ender som en gammel enlig særling, som ingen rigtigt bryder sig om men som alligevel godt kan bruges til et eller andet i en snæver vending, men ellers bare for lov at være for sig selv... Det kan jeg måske ligeså godt indstille mig på...
Sagde til K for et stykke tid siden at jeg snart var træt af det hele, og han svarede: at jeg skulle være glad bare for at være i live, hvortil jeg spurgte hvorfor? Så kiggede han underligt på mig og gik...

Mit liv er ligesom en orkan hvor jeg står i midten... Jeg kan, ligemegt hvor godt jeg kigger efter og leder, ikke finde vejen ud! Jeg er, ligemegt hvilken vej jeg skuer, låst fast af forskellige omstændigheder som gør at jeg ikke kan rykke mig ud af flækken... Jeg kan kun vente og tage de tæsk livet nu får lyst til at gi' mig...
Jeg kan da ikke være den eneste der har det sådan at jeg føler at livet er imod mig og gør sit ypperste for at spænde ben for mig? Der må da være andre der har det lige sådan?

Snakkede, imponerende nok, hele 40 sekunder med min mor igår... wouw...

Er egentlig ikke ked af det, men mest frustreret over at jeg har det sådan...

Nå, jeg har lovet at hjælpe med udænget igen idag, så jeg må hellere se at komme i omdrejninger...
Havde håbet det ville hjælpe at skrive lidt noter om mine tanker, men det var vist bare end drøm...

"Some days it don't come easy, and some days it don't come hard
Some days it don't come at all, and these are the days that never end"

"Anything for love" Meat loaf....