Jeg er så træt af min familie....
Min søster skal opereres for et eller andet på onsdag.... og er dødsensangst for at skulle i narkose. Det kan så være hvad det være vil, men hun er jo tilsyneladende utrøstelig og her forventes det åbenbart at resten af familien træder til... og det pisser mig en anelse af for jeg synes egentlig selv jeg har en milion ting at tænke på... resten af familien, min lejlighed ligner noget der er løgn, min kæreste, men ex-kæreste, mit arbejde, sommerferie, og jeg kunne blive ved...
Det her har vist været den mest stressede uge længe og jeg havde virkeligt set frem i næstn 14(!) dage på at bare bruge søndag på at nusse lidt rundt herhjemme, se lidt sport, rydde lidt op og ellers daske lidt tidlig i seng...
Er jeg egoistisk? Jeg mener, hun er da både gift og har en søn der bor hjemme... men jeg er tilsyneladende enlig og derfor har jeg ikke et liv... synes egentlig at mit liv har helvedes meget mere mening end resten af familien...
Jeg mener, hvorfor skal min weekend ødelægges bare fordi hun ikke kan dominere sin frygt? Det pisser mig af at man tilsyneladende bliver taget for givet på den måde...
Jeg er nok vadvittigt egoistisk, men jeg er osse sindsygt træt og vist ose temmelig stresset... kan ikke sove om natten i øjeblikket, leger bare "grillkylling" og det gør det jo ikke bedre... og nu er min "fridag" altså indraget.... øv... Savner Susi...
Det der virkelig irriterer mig er at det er noget så simpelt som narkose der er grund til hele balladen, det er jo ingenting... Det skal bare overståes...
Er jeg den eneste der synes at hun måske ikke helt kan være det bekendt? Jeg mener jeg var dernede torsdag, lørdag og nu bliver jeg vel nød til at køre derned igen idag... Mine forældre har været der alle dagene og idag kommer der vist osse en veninde... jeg gider simpelthen ikke....

Jeg er for øjeblikket så træt, pirrelig og stresset at der ikke skal ret meget til før jeg begynder at tude og det gider jeg simpelthen ikke...
Der er godtnok længe til tirsdag hvor hun skal indlægges. Så er det ikke vores problem længere. Hårde ord, jeg ved det men lige nu føles det altså sådan....
Fuck hvor jeg savner susi... hun er til sin mors fødselsdag i jylland og imorgen skal hun på koloni med arbejdspladsen til og med tirsdag... onsdag og torsdag har jeg ikke tid... sur røv... har egentlig lidt brug for en ligenu der synes det er bare lidt synd for mig.... nå jeg må vel videre....

"Rejs dig op & kom videre
la' nu vær at ha ondt af dig selv
glem de dårlige tider – for det nytter ik’ alligevel"

-Rejs dig op og kom videre, Klaus Kjellerup, Danser med Drenge