Studiestart = ingen tid til alt andet. Ugen har været fuld af indtryk, med mange nye mennesker og et helt nyt sted. Det er gået rigtig godt, og jeg er stadig sikker på at det er lige det her jeg vil. Glæder mig faktisk til at komme igang. Mit hold er meget blandet, men mange er dem er flinke og spøjse på deres egne måder. Jeg har været utrolig overrasket over hvor højt vores rusvejledere gik op i, at vi fik en god start. Der er blevet gjort rigtig meget ud af det hele, og det har været skægt.
Jeg bliver bare stadig nødt til, jævnligt at fortælle mig selv, at selvfølgelig kan jeg det her. Når alle de andre kan, så kan jeg også. Men ved jo også at der vil være en del, som ikke klarer den, og tænk hvis jeg er en af dem. Det ville jeg virkelig være ked af. Jeg vil bare det her, men det er ikke nok - jeg vil også være god til det, og det ved jeg ikke om jeg kan blive.
Men Gud hvor skal man have mange bøger - og de koster.
M er lige taget afsted, efter et par øl her hos os, med et par fra hans studie. Er spændt på hvornår, og hvor stiv han kommer hjem. Han har glemt vores månedsdag, men det er ikke noget nyt. Ved godt at man efter 69 mdr. ikke er så opmærksom på sådan noget mere. Meen, det er altså d. 1, og hvor meget nemmere kan det blive?! Og jeg forventer jo ikke andet end et - tillykke med dagen skat. Ville i hvert fald være rart, hvis han gad huske det, men har næsten snart opgivet.
Den sidste del af overskriften, handler helt banalt om, at jeg synes det er for sindsygt som benzinpriserne stiger for tiden. Det er vist et udemærket tidspunkt M og jeg er skiftet fra bil til cykel...
Sidder her og skal igang med de aller første lektier, og det er meget mærkeligt. Men inden da spiser jeg lige lidt meget billig asparges/champignonsuppe. Må udnytte at jeg kan spise alt det M ikke kan lide, når han alligevel ikke er hjemme.

- Berta