I'd wait all my life for you
Cause if this was meant to be
Then it's all I can do
I already know it's true
If you still have a heart to steal
Then I will steal it from you

So where do I go from here?
We've said our last goodbyes
A broken smile left to roam these night skies

Did you ever think that we could really survive
You said we'd last two years
You buried us alive
And all the softest sighs and all the lover's pleas
They're just a postscript now wrapped in parentheses

(Houston Calls)

Det opsummerer meget godt det hele. Jeg ved bare ikke, om dit hjerte er frit for mig at stjæle - eller om jeg ikke allerede er i besiddelse af det. Men vi har taget afsked for sidste gang - og det efterlader os med kun en vej at gå, som ikke kan lede os tilbage mod hinanden. Parantes - i parantes er vi nu, som du var i mit liv dengang, du var her. Og nu er vi sat på standby. Og jeg ville nok vente et helt liv på dig, hvis jeg vidste, at du var der. Og hvis jeg vidste, at du ville tro på det - og ikke begrave det, der kunne vokse og gro. Elsker dig stadig. Og så kan livet gå videre, ikke?