Tanker fra Torsdag den 18. august 2005

Dyrlægen er lige kørt, jeg står ude i gården. Stella ligger inde på gulvet i stuen, død, aflivet af os, bestemt af os, efter tøven og en forfærdelig nat, ikke mindst for Stella. Jeg ser udover de marker jeg ikke kan se, men ved de er der. Mærker solen skinner, det tegner til at blive en god dag. Fuglene synger, hestene er også vågnet, de vrinsker. Jeg står der og tænker, hvordan kan livet bare fortsætte? Hvordan kan solen skinne og fuglene synge. Stella er død. Vi skal aldrig mere hører hende gø. Hvordan kan livet gå videre. Jeg sukker dybt og går ind. Et par timer senere begraver vi hende. Vi kaster roser ned til hende. Vi græder der ved hendes grav, medens Else med tårerne strømmende ned af kinderne kaster jorden over hende. Vi lægger blomster på hendes grav. 11 år er slut. Stella er død, men livet står ikke stille. Selvom vi er knuget af sorg, så ved vi at i morgen kommer en ny dag, livet går videre uden Stella. Hvem ved måske kommer der en anden hund. Men lige meget hvad, Stella vil altid være i vores hjerter. Kære Stella. Nu sidder du oppe i regnbuehimlen sammen med Gud og resten af din familie og alle vores andre gamle dyr. Nu har du fred og ingen smerter. Vi vil gerne sige dig tak, kære Stella. Tak fordi du gav os 11 år. 11 år, vi vil altid mindes dig. Farvel kære Stella. Hvil i fred.