Okay, er det så nu, jeg skal indse det?

Han knaldede mig og mistede interessen?
Han er i Stockholm hos sin kæreste?
Han syntes egentlig slet ikke om mig?

Eller er det stadig okay at holde fast i alle de dårlige undskyldninger?

At han lige er kommet til Stockholm og i flytterod.
At han er usikker på, hvor han har mig?
At han har svært ved at se pointen i det, når vi nu alligevel ikke kan ses før om en måneds tid?
At han ikke er sådan en, der bare ringer eller sender beskeder, men helst vil have et formål, hvilket er svært, når han nu SKAL være i Stockholm - og jeg SKAL være i København?

Hvad er det tid til? Er jeg dumpet og uduelig endnu en gang? Var jeg bare naiv, da jeg lagde mit hjerte lidt ud i det åbne? Skal jeg nu straffes for det igen? Er jeg så forbandet svær at holde af? Jeg forstår det ikke...