Sidste vinter hvor vi havde miniatureudgaven af orkanen mistede vi atter glas i drivhuset ! Vi synes efterhånden at det var blevet nogle dyre tomater og agurker, og blev derfor blev enige om ikke at bruge tid og penge på drivhuset mere.
Den syltede agurkesalat fra sidste år køre på sidste vers, hvilket har bragt ærgrelse i det lille hjem, specielt hos Claus og drengene ! I går køre vi så ud i Bilka og købte 20 agurker ( til stor morskab da vi så kasse ekspatientens ansigtsudtryk ). Og i dag skal der syltes ;-) Drengene er helt i hopla for at hjælpe til efter at jeg sidste år fandt på, at bruge brødmaskinen til at skære agurkerne ensartet !
Jeg synes ikke at det er slemt at bruge 100 kr. på agurker, plus eddike og sukker, og så får vi en vi et par timer til at gå med det ! Agurkerne er godt nok ikke af egen høst, men de er HJEMME BRAGT, og agurkesalaten HJEMMELAVET ;-)

Jeg ringede til min far i går og meddelte ham, at jeg starter med at køre på mandag. Men at det bliver på en deltidssygemelding til at starte med ! Han blev glad og spurte flere gange – så er det altså din mening at starte på mandag ! Som om han lige skulle have bekræftet, om det nu også var rigtig.
Jeg har haft det skidt med min sygemelding over for ham samtidig med at jeg har følt, at han ikke har haft forståelse for hvordan jeg har haft det. Jeg har været lidt såret og ked af, at netop ham som selv er kronisk syg ikke har kunne forstå !
I de sidste dage har jeg vendt og drejet ” problemet ”, og efter at jeg talte med ham i går, så faldt det 100 % på plads.
Det er ikke min sygemelding eller det at jeg ikke har kørt, men at jeg har været en manglende brik i hans puslespil ! Han har hans base - hans hus og hunde, og så har han bilen og mig. Det er meget firkantet, men det er han også ! Han sagde ikke noget til min deltidssygemelding, og synes faktisk at det var i orden at jeg først starter med at køre, når Claus kører hjemmefra kl. 05.15. Nu har han jo vænnet sig til at holde fyraften omkring kl. 02.00 i den periode hvor jeg ikke havde kørt.

Selv om jeg i perioder ikke har kunne overskue at skulle starte igen, så tror jeg at det er sundt at bryde isen, inden den bliver for massiv ! Jeg har kunne mærke hvordan mit hjem omklammere mig, og min lyst til at se verden udenfor blev mindre og mindre.

Tilbage i 93 havde jeg en periode hvor jeg ( også ) havde det rigtig dårlig psykisk, og var jeg nede og vende hvor jeg overvejede at tage mit eget liv, men HELDIGVIS kom jeg helskindet igennem og ovenpå igen ! Hvis jeg samlinger mine ” kælderbesøg ” fra dengang og nu, så kan jeg faktisk drage paralleller ! Begge gange har jeg været inde i en længere periode med pres og problemstillinger som har krævet meget af mig, og begge gange kom reaktionen da jeg kunne begynde at slappe af igen.
Det er egentlig meget logisk ;-) men bestemt ikke sjovt når det står på !

Jeg tror at jeg vil starte på mit hjemmebrænderi ;-) Jeg brænder alt ned som jeg vil gemme omkring den første, og sletter det så fra computeren. På den måde begrænser jeg ” skaden ” hvis der går ged i den - hvad jeg har prøvet !