Jeg fik en god snak med T4 igår. Han tog det faktisk meget pænt, måske lidt for pænt... Men jeg kender ham jo og véd at det er et skalkeskjul...

Han sagde at han godt havde fornemmet det på mig.. Han synes ikke, at interesseren havde været stor fra min side. Jeg fortalte, at jeg havde haft meget svært ved at gå 100 % ind i det igen og hver gang jeg åbnede op, klappede jeg i igen...

Vi havde en hyggelig aften og fik hul på snakken i pausen i fodboldkampen...
Jeg gik ikke i detajler med ham, følte ikke det var nødvendigt, når han havde godtaget min forklaring. Vi blev enige om at det var godt, at det stoppede nu, inden vi kommer lige så langt ud som sidst... så ville det gøre ondt igen og ødelægge en hver chance for at blive venner...

Vi skiltes som venner og jeg havde det godt bagefter. Der var ikke det samme tomrum som sidste gang. Det føltes rigtigt... For en gang skyld har jeg lyttet til min krop og selv taget initiativ og ikke drevet den helt derud, hvor jeg bliver droppet...

Som kommende 33-årig er jeg ved at blive voksen nok til at tage ansvar...