Jeg havde det simpelthen aht i går. Var nervøs og bange for den ” kære ” samtale !
En time før jeg skulle af sted, begyndte jeg nervøs og vimse rundt for at gøre mig klar. Strøg en skjorte, lagde makeup, og prøvede at få håret til at makke ret i varmen. Tanker og følelser var et stort Karos !
Jeg bor kun 500 meter fra det psykiatriske hospital hvor samtalen skulle foregå. ( Meget belejligt når det nu skal være ) Så jeg gik selvfølgelig der hen ! Claus spurte om jeg ville have mobiltelefonen med hvis han skulle hente mig, men helt ærlig - for 500 meter !
Jeg kender bygningerne og afd. som min egen bukselomme pga. mit arbejde, så jeg havde ingen problemer med at finde det rette sted !Døren til afd. var låst, men der var henvisning til den næste opgang. Ud igen og hen til den næste dør, men også denne var låst ! Jeg tænkte - det var da underligt, men måske var lægen på en anden afd. og kom der fra. Jeg havde studset lidt over, at jeg først havde fået tid kl. 17.30 som er uden for den normale åbningstid i den ambulante afd.. Men min læge havde fortalt, at de er 5 speciallæger som praktiser på den psykiatriske ved siden af at de havde deres eget.
Jeg slog enden i græsset foran bygningen og håbede, at hvis han var inde i bygningen, at han fik øje på mig, eller at han var på vej ! Imens jeg ventede læse jeg brevet som jeg havde fået igen og igen……. Pludselig slog det mig, der stod – Torsdag den 21 ?
Jeg bandede og svovlede - hvorfor havde jeg ikke bemærket at datoen ikke passede sammen med ugedagen. De amatør af sekretær havde garanteret tastet forkert, og skrevet torsdag i stedet for tirsdag. Imens min vrede voksede begyndte jeg at græde hæmningsløs. Der stod jo også i brevet, at der ville være ventetid hvis tiden ikke passede. Jeg kunne slet ikke se mig ud af at skulle starte bagerst i køen til en tid.. Mine ben var som gele, og jeg fortrød inderligt at jeg ikke havde taget mobiltelefonen med alligevel.
Da jeg kom hjem gav jeg brevet til Claus, og fortalte om mine frustrationer. Han læste brevet igennem, som han havde gjort tidligere, men denne gang bemærkede han datoen ! Torsdag den 21 JULI…………. JULI hvorfor havde ingen af os bemærket det ! Lægen havde sagt at der ville være ca. 2 ugers ventetid, og det var også den samme besked jeg havde fået, da jeg ringede til afd. og rykkede for en tid. Jeg tror at vi begge havde fokuseret på torsdag d. 2?, og ikke havde bemærket mdr.
Men nu vil der gå ca. 11 uger før jeg kommer der hen ! ( fra henvisningen blev sendt ). 11 uger uden at vide om det er den rigtige medicin jeg får, og måske lige så lang tid før jeg kan få en ordentlig søvnrytme ! Jeg begyndte at græde igen.
Jeg skal ind til min læge på mandag, for at udfylde den lægeerklæring som kommunen skal have ! Jeg håber at han kan hjælpe mig, enten med at give mig noget som jeg virkelig kan sove på, eller måske rykke lidt i speciallægen ! Jeg havde ALDRIG troet, at jeg skulle komme der til hvor jeg skulle bede om piller, og slet ikke sovepiller !
I eftermiddag skal vi til Sommerhygge på gården. André skal på hjemmeweekend hos hans far, men fordi han skal på sygehuset i dag, kører vi ham der hjem. Bagefter smutter vi en tur over grænsen når vi alligevel næsten er der nede. God og billig vin kan man aldrig få nok af ;-)
Jeg har været oppe siden kl. 02.00 og er gået i krig med mit tøj skab. Jeg prøver at være lidt kritisk, men på den anden side, så er det jo praktisk at have tøj som kommer på mode igen om 10 år ;-)
Jeg vil ønske en rigtig god dag til alle som må nyde den !
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.