Kære allesammen!

Det er min første tekst i dagbogen, så I må bære over mig, hvis der er nogle ståfejl eller slavefejl. Jeg er ikke så skrap til det danske, for jeg gik i stråtækt skole, der blev taget ind om natten.

Jeg hedder Sofie Møller og jeg bor ikke så langt fra Nellemor. Jeg har fået lov at låne hendes Fyldepen-profil, fordi jeg ikke selv har nogen og det kan jeg ikke finde ud af og Nellemor vil ikke hjælpe mig. men så fik jeg lov til at låne hendes og det er nok fordi hun var lidt grim ved mig i lørdags. Hun vil ikke ha´ mig med til træf, men sendte mig ud på en sandbanke i Vadehavet, hvor jeg skulle grave sandorm. Hun havde lovet at tage mig med på en fisketur næste dag.

Da jeg kom hjem og var hel træt og radbrækket, fortalte Anders - ja, det er min mand. Han er godt nok ikke særlig køøn, men han er god ved æ børn og så kan han lave sån en god sovs. Han sagde, at Nellemor var tagen til Fyldepennetræf i København og hun havde slet ikke fortalt noget til mig om det.
Nej, hvor blev jeg ked af det, for hun havde lovet at tage mig med. Nå, tænkte jeg så, det må hun osse selvom, så kan jeg selv finde æ vej derover, men hvordan, for æ klokken var jo bleven manne. Så kom jeg i tanke om kosten og for sjov skyld sat jeg mig op på den og jeg kunne flyve. Så jeg tog lige en tur til København på æ kosteskaft.
Jeg fandt da osse frem til hvor der var Fyldepennetræf. De råbt jo så højt, at de kunne høre det over hele København. Det var godt at dronning Margrethe æt var hjemme. Ellers er jeg sikker på, at hun havde givet en kop te.
Nå, jeg kommer op i æ lejlighed og der sidder de nok så frejdig og hygger sig om æ bord. De var 13 og jeg måtte da gerne få en siddeplads oss, men det glemt de vist igen, sådan grinedt og hujet de.
Nu jeg havde min kost med, kunne jeg lisegodt feje Lissos gulve for det trængt de vist til. Jeg blev budt på en øl, men ved I hvad, det kunne jeg da ikke tage imod, for jeg skulle jo flyve hjem igen.
Og de andre var sådan i feststemning. Den eneste, som jeg ikke så, var Nellemor. Jeg ved ikke hvad hun lavede, men måske var hun i gården - er det ikke sån det hedder. Jeg vil ellers gjern ha sagt nogen ting til hende, men det fik jeg så gjort i dag. Jeg var der ikke ret længe. Lige pludselig måtte jeg bare hjem til Anders igen. Der var så mange lyskryds i København og lige pludselig blev det helt galt. Den ene røde lys efter den anden og jeg måtte standse op hele tiden. Det var nær gået galt men så opdagede jeg at jeg var endt ude i æ lufthavn og jeg skulle jo den anden vej og så gik det ellers rask hjemad og så skulle jeg ikke en gang betale bropenge ved Storebælt. Jeg nåede lige hjem og lave aftenskaffe til Anders. Han opdagede slet ikke at jeg havde væren væk, så han vil ikke ret tro på min Københavnertur. Det må han selv om, han er ikke altid lige for klog.

Jeg kan godt fortælle Nellemor, at til næste år, der vil jeg altså med til Fyldepennetræf.
Nu vil jeg få Anders puttet i seng og så vil jeg prøv at skriv sådan en romantisk novelle eller hvad det nu er den hedder. Det er ihvertfald sådan noget med at de tager tøj af hverandre og så bruge de sån noget, der hedder glidecreme eller hvad det nu er. Anders og mig vi bruger opvaskemiddel.

Venlig hilsen
Sofie Møller.